Menuen stod på rådhuspandekager og alkoholfri bobler, da FC Nordsjællands danske mestre og pokalmestre blev fejret på Furesø Rådhus.
Kvindefodbold har på rekordtid fået mange fodboldhjerter i Furesø til at banke lidt hurtigere. Ikke mindst fordi FC Nordsjælland på rekordtid har skabt et dominerende hold, som i den forgangne sæson ryddede bordet ved at vinde The Double, mesterskabet og pokalturneringen.
Borgmester Ole Bondo Christensen inviterede derfor til rådhushyldest torsdag den 15. august. Holdets fans havde fundet vej til Værløse og fik rig lejlighed til selfies og snak med spillerne.
-Fodbold er noget der samler os. 449 piger under 18 spiller fodbold i Furesø – de kigger også på jer, og beundrer jeres spil og jeres sammenhold. Jeg vil godt sige tak til de klubber i Furesø, der har taget pige og kvindefodbolden til sig. En særlig tak til Farum Hareskov Boldklub, dom er gået forrest og viser vejen, lød det fra Ole Bondo Christensen.
Borgmesteren fokuserede især på spillernes evne til at hjælpe hinanden.
– Når spillerne fra FCN møder til træning, bliver I mødt af et skilt med ordene: ”Don’t expect to accomplish your dreams, if you’re not willing to help others accomplish theirs.” Forvent ikke at opnå dine drømme, hvis du ikke er villig til at hjælpe andre med at opnå deres. I er 22 spillere, der skal spille hinanden gode for at lykkes. Her er plads til dygtige solister men de spiller inden for rammerne af et stærkt hold. FCN fortæller selv, at sammenhold og fællesskab har stor betydning for jer, og at I selv vil sige, at det er den vigtigste grund til jeres succes. Og man mærker holdånden og fælles-skabet, når I spiller. Når man er til en kamp her i Farum, kan man altid høre reservespillerne opmuntre dem inde på banen. Det er også ret unikt, sagde Ole Bondo Christensen.
1 kommentar til “FCNs mesterhold fejret på rådhuset”
You really make it seem so easy with your presentation but I find this matter to be really something that I think I would never understand. It seems too complicated and extremely broad for me. I’m looking forward for your next post, I’ll try to get the hang of it!
Der er lukket for kommentarer.