Festlig genindvielse af garnisonsstenen

Nicolai Bechfeldt og Anette Jerking stod for selv afsløringen.

Der er ikke mange fysiske minder tilbage om Farum Kaserne, men nu står garnisonsstenen på pladsen, hvor man i sin tid fandt Hovedvagten.
Af Mikkel Kjølby
Dengang muren faldt, og Danmark ikke længere havde åbenlyse fjender begyndte man at skære ned på det danske forsvar.
Farum Kaserne var en stor del af livet og økonomien i Farum, så da Folketinget begyndte at rasle med sablerne, ville borgmester Peter Brixtofte markere, at Farum var en garnisonsby.
Garnisonsstenen blev derfor under festivitas placeret ved det nuværende Plejecenter Lillevang, hvor der var planer om at lave en ny skov, Vestskoven.
I 2024 arbejdede Kai Beck-Andersen med et foredrag om Farum Kaserne og her dukkede garnisonsstenen frem af lyset.

Farum Lokalhistoriske Forening og Grundejerforeningen Farum Kaserne fik støtte fra Nordea Fonden og fra Farumgaard Fonden samt støtte fra Grundejerforeningen Farum Kaserne. til at flytte stenen tilbage, hvor den hører til.
Lørdag den 14. november var tiden kommet til at genindvie garnisonsstenen. Det stod borgmester Nicolai Bechfeldt (V) og formanden for Farum Lokalhistoriske Forening, Anette Jerking for, men der var også tale ved Lars Wilms, formand for Grundejerforeningen Farum Kaserne og festlig musik ved Hjemmeværnets Tamburkorps.

Kai Beck-Andersens arbejde med et foredrag om Farum Kaserne banede vejen for, at Garnisonsstenen kunne vende hjem.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *