En gammel myte fortæller, at der har været to øer midt ude i landets dybeste sø, Furesøen. Alt om Furesø tager et faktatjek.
Af Mikkel Kjølby
Da isen trak sig tilbage efter den seneste istid, skabte de voldsomme vandstrømme det vi i dag kender som Mølleå-systemet. Midt i det hele finder man Furesøen, som indtil for et par hundrede år siden hed Hjortholm Sø.
Visse steder er søen intet mindre end 39 meter dyb, men det er ikke den eneste mærkværdighed. For midt ude i søen stikker to markante søjler op.
Der går historier om, at disse to søjler engang var øer midt ude i søen, som tidligere havde en lavere vandstand. Man kan endda høre beretninger om, at man i vores levetid kunne stå på toppen af søjlerne og havde hovedet over vand.
Men kan det virkelig passe?
Alt om Furesø er gået til Pelle Ørsted, som har været skipper for Baadfarten i en menneskealder og har skrevet bogen “Søområdet nord for København og Baadfarten”,
Han afviser begge påstande.
-De to søjler ligger fire meter under vandoverfladen og vandstanden er stort set den samme. Før 1650 ville man måske lige havet kunnet stå på toppen af søjlerne og trække vejret- det år blev Mølleåen opdæmmet i Frederiksdal, og vandet i Furesøen steg 2.5 meter. Ved samme lejlighed blev resterne af Hjortholm-borgens fundament oversvømmet, fortæller Pelle Ørsted.
Ja, faktisk er den aktuelle vandstand endnu højere. Ifølge biolog Theis Kragh står der aktuelt fem meter vand over de to søjler.
I dag reguleres Furesøens vandstand af slusen ved Frederiksdal. Vandstanden bliver altid højere om vinteren, for man gemmer lidt på vandet til den tørre tid, så der ikke kommer til at mangle vand i resten af Mølleå-systemet helt ud til Øresund.
Men der har skam været øer i Furesøen. To styks endda. Begge helt ind mod Næsseslottet.
Gamle kort viser en ø ved navn Kaninholmen ved det område, som vi i dag kender som halvøen Luknam.
Omdannelsen fra ø til halvø må være sket i slutningen af 1800-tallet, men de fundne kilder angiver ikke nærmere hvornår.
Kaninholmen fik sit navn, fordi Dronning Sophie Amalie fra 1600-tallet brugte den til kaninjagter. Frederik 3. havde skænket området til dronningen, som holdt selskaber og jagter på øen. For at der skulle være noget at skyde efter, blev der udsat kaniner på den lille ø.
Kaninholmens navn forsvandt, da storkøbmanden Frédéric de Coninck i 1780’erne anlagde den romantiske landskabshave omkring Næsseslottet. I den forbindelse hentede han inspiration fra engelske herregårdsparker og opkaldte området efter Lucknam Grove.
Inde i Store Kalv har der også været en lille ø med navnet Chevalierøen. Der byggede ejeren af Næsseslottet et kinesisk tehus. Denne ø er i dag også vokset sammen med fastlandet.
Mennesket tæmmede vandets kraft
De første mennesker i området kom til ved hjælp af primitive både. De sejlede ind fra Øresund for at tage. Siden begyndte de så småt at bosætte sig i området.
Med tiden fandt man ud af bruge vandets kraft. Det er baggrunden for at Furesøens vandstand i dag ligger cirka 2,5 meter højere, end den ville have gjort uden menneskelige indgreb.
Oprindeligt lå Furesøens vandspejl omkring kote 18 meter. I middelalderen, da borgen Hjortholm ved Frederiksdal var i brug, lå vandstanden omkring kote 18,75 meter.
Hjortholm Mølle på samme sted var med til at vandstanden steg. Den fik vandstanden til at stige cirka 75 centimeter. Den blev senere til Frederiksdal Vandmølle og flyttede 300 meter væk fra borgen Hjortholm, som blev nedlagt i 1635. I dag er en del af borgen oversvømmet pga. de senere opstemninger af vandet. Det er over 100 år siden, der har været mølledrift ved opstemningen ved Frederiksdal.
Stemmeværket ved Frederiksdal fik vandstanden til at stige til cirka kote 20.5 meter. Det blev bevaret langt op i tiden, da man brugte det til at lukke af for vandstrømmen fra Furesøen, når der skulle ske reparationer og ændringer på møllen ved Frederiksdal.
Ved Københavns befæstning 1890 blev den nuværende kote lagt fast. Mølleåen nedstrøms Frederiksdal blev omlagt og gjort kanalagtig. Det var meningen at man ved fjernelse af opstemningen ved Furesøen skulle kunne oversvømme arealer i Lyngby og Gentofte i militært forsvarsøjemed. Her fastsattes den nuværende kote: Et vinterflodemål på 20,605 meter og et sommerflodemål på 20,474 meter.
