Julie Dawall Jakobsen tager videre til India Open. Foto: Preben Dan.

Værløse Badmintons Julie Dawall Jakobsen nåede anden runde ved Malaysia Open.
Den kæmpestore Axiata Arena i Kuala Lumpur kunne ikke holde tæt. En række kampe blev udsat en dags tid, her i blandt Julie Dawall Jakobsen kamp i første runde.
Det generede tilsyneladende ikke Julie. Hun vandt kampen over Aakarshi Kashyap med 21-14, 21-12. Inderen var rangeret som nummer 46 i verden, mens Julie er nummer 36. Med denne sejre går Julie formentlig forbi Line Christophersen på verdensranglisten og vil være den tredjehøjeste rangerede danske damesinglespiller.
I anden runde tabte Julie til indonesiske Wardani med 16-21, 12-21. Wardani er nummer 17 i verden.
Julie Dawall Jakobsen er udtaget som reserve til det kommende EM for blandede hold. Her er Line Kjærsfeldt og Line Christophersen udtaget i første omgang.
Julie Dawall Jakobsen fortsætter lige rundturen i Asien og spiller India Open i næste uge. Her møder hun Mia Blichfeldt i første runde.
Den rutinerede damedouble med Julie Finne-Ipsen og Mai Surrow var også med i Super 750-turneringen i Malaysia. Her stod de overfor det topseedede kinesiske par i første runde og tabte med 10-21, 10,21.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *