Farum Tennisklubs danske ungdomsmester Ella Wendell nåede finalen i international turnering, men en skade til makkeren satte en stopper for EM-deltagelsen.
Af Mikkel Kjølby
I forrige uge vandt 14-årige Ella Wendell guldet i U14-damesingle ved de danske ungdomsmesterskaber i Hellerup.
Ugen efter tog hun til Tyskland for at spille en U14-turnering. Her blev det til fem flotte sejre, inden hun i finalen måtte overgive sig til den stærke britte Darcy Basist.
Turneringen fungerede som opvarmning til EM for U14-spillere i Tjekkiet.
Her vandt Ella Wendell sin første single over svenske Vega Bontin med 6-4, 6-2, men tabte derefter en tæt kamp til tyske Alessandra Urga med cifrene 6-7, 7-6, 6-4.
Den anden danske deltager, Emilia Henningsen, kom direkte fra U14-invitationsturneringen i Wimbledon, men var så uheldig at vrikke rundt på foden.
Emilia og Ella var seedet to i damedouble, men nåede aldrig at komme i kamp, da Emilia var nødsaget til at trække sig fra turneringen.







