Flotte sejre til HVTere ved Inde-DM

Vera Elander Rasmussen nåede kvartfinalen ved Indendørs-DM.

Anna Brandt Schultz og Vera Elander Rasmussen vandt over meriterede spillere ved Inde-DM, men tabte i kvartfinalerne.
Af Mikkel Kjølby
Hareskov-Værløse Tennisklubs unge talenter på damesiden deltog i denne uge ved Inde-DM på Østerbro.
Anna Brandt Schultz nåede til kvartfinalen. Det skete med en sejr over den 3. seedede Hannah Viller Møller efter en tæt tiebreakafgørelse i 3. sæt. Hannah Viller Møller er tidligere dansk mester og landsholdsspiller.
Anna mødte i kvartfinalen, Sofia Nami Samavati, som er tilbage efter en meget lang skadespause. Også den kamp blev afgjort i en tiebreak, men denne gang ikke til Annas fordel.
Vera Elander Rasmussen spillede sig igennem kvalifikationen og overraskede i ottendedelsfinalen. Her blev det til sejr i 3. sæt over Marie Benmouyal.
I kvartfinalen var 4. seedede Sofia Mortensen for stærk, men det kunne ikke ændre på, at Vera Elander Rasmussen opnåede sit hidtil bedste resultat.


Emma Brandt Schultz deltog også i hovedturneringen, men fik en hård lodtrækning. Hun tabte sin første kamp til 2. seedede, Sophia Izabella Ragus.
Den tidligere HVTer Emilia Henningsen deltog for første gang ved senior-DM og nåede til kvartfinalen. DM-guldet gik til Sarafina Olivia Hansen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder