Den tidligere leder af Farum Kulturhus igennem 26 år runder et skarpt hjørne. Den 27. december 2025 fylder Zanne Jahn 80 år.
Af Mikkel Kjølby
Kulturhuslederen over den alle, Zanne Jahn, fylder 80 år lørdag den 27. december 2025.
Zanne Jahn er først og fremmest kendt for sin glansrolle som leder af Farum Kulturhuse i næsten 26 år. Hun gik af i en alder af 75 år.
– Det var ikke andet end en grå skolegård. Igennem årene er alt bygget om. Det har været fantastisk at få lov til at udvikle et hus på den måde, siger Zanne Jahn.
Zanne voksede op på Bellahøj i en søskendeflok på fire. Hendes far var handelsgartner og hendes mor en kreativ sjæl, som kunne alt.
I lokaområdet gjorde hun sig først bemærket ved at købe virksomheden Bregnerød Keramik. Her opbyggede hun en kunstnerkarriere og blev formand for den lokale kunstnerforening. Det var formandsposten, som gav hende en plads i ledelsen af det nyetablerede Farum Kulturhus. Efter nogle år med megen debat om stedets fremtid skar borgmester Peter Brixtofte igennem og ansatte Zanne Jahn som stedets leder.
Det satte gang i en udvikling fra gammel skole til kulturhus. En rejse som tog over 25 år. Undervejs blev der arrangeret den ene opsigtsvækkende udstilling efter den anden, men vigtigst af alt blev Farum Kulturhus til et sted for de lokale borgere.
Zanne Jahn havde forberedt sit exit som kulturhusleder. Hun arbejder som keramiker fra hjemmet i Trevang, men arbejder også med et stort projekt til Plejehjemmet Lillevang.
Den store dag fejres med familien under private former.







