Når Tivoli slår dørene op den 2. og 3. maj 2026, bliver Haven forvandlet til et levende lydlandskab. For Fuld Blæs fra Furesø Musikskole er med ved Musikskoledage i Tivoli.
Tivoli hylder danske musikskoler med melodier fra morgen til aften i dagene den 2. og 3. maj. 6000 børn og unge fra hele landets musik- og kulturskoler indtager Tivoli og fylder forårsluften med musik, der spredes mellem blomstrende bede, forlystelser og glade gæster. Musikken fra 210 ensembler udfolder sig over 12 scener, og skaber en stemning, der kan mærkes i hele Haven, når det største landsdækkende arrangement for musikskoleelever løber af stablen.
I år deltager ensemblet For Fuld Blæs fra Furesø Musikskole.
Leder af Furesø Musikskole Mads Strandgaard fortæller:
– For fuld blæs er et vigtigt orkester for blæser og slagtøjslivet i Nordsjælland. For fuld Blæs lever i kraft af at flere nordsjællandske musik og kulturskoler er gået sammen om at levere elever og lærerkræfter til dette orkester. Et orkester som med høj faglighed og fremdrift sørger for elever rundt i musikskolerne, møder andre børn og unge som spiller på messing , slagtøj eller træblæserinstrumenter. I Furesø Musikskole er vi er stolte over at være med i dette orkestersamarbejde, lyder det fra Mads Strandgaard.






