Forsvaret rykker ind på Flyvestation Værløse

Mandag og tirsdag er der ingen adgang til den vestlige ende af landingsbanen og Flyvestation Værløse, idet Forsvaret holder øvelse.

Flyvestation Værløse blev lukket som operativ base i 2004. I dag er det omdannet til boligområder og et stort rekreativt område i midten, men Forsvaret har beholdt en ret til at bruge området til øvelser, når løsning af opgaven kræver det. Denne ret gør Forsvaret brug af mandag den 13. november fra klokken 12 og hele tirsdag den 14. november. I dette tilfælde tilbyder Naturstyrelsens del af den tidligere flyvestation nogle særlige rammer, som Forsvaret har behov for at benytte.
I den forbindelse vil den vestlige ende af flyvestationen og landingsbanen være udlånt til Forsvarets øvelser og derfor afspærret for offentlig adgang.
Forsvaret vil være til stede derude i hele perioden og der vil være opsat afspærring og være vagter, så man som besøgende ikke ved et uheld forvilder sig ind i det afspærrede område. Der vil primært foregå kørselsøvelser og besøgende kan roligt færdes uden for det afspærrede område. Øvelsen påvirker ikke boligområder.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest