Alverdens Vines grillfest med musik af Ilsø & Boesen” trak et halvt hundrede mennesker til gårdhaven, men der er meget mere på vej. Blandt andet en fejring af Tour de France.
Af Mikkel Kjølby
Den nye ejer af Alverdens Vine, Bjarke Hellinghus havde igen fuldt hus i lørdags til åben grillfest med musik af den unge jazz-duo “Ilsø & Boesen.”
– De månedlige arrangementer i Alverdensvine har fået rigtig flot besøg af Farum borgerne, Vi laver temaaftener der bygger på det først og fremmest skal være socialt og hyggeligt at være her, en stemningspræget aften. Det er på alle måder en del af forretningens nye retning da vi gerne vil være med til at skabe oplevelser i Farum udover “blot” af være en forretning, fortæller Bjarke Hellinghus.
Der kommer meget mere denne sommer.
– Vi fejrer Tour de France til sommer, holder skaldyrs aften til August og får besøg af barolo producent til september, jeg vil gerne have flere social aftenener med på, F.eks. forfatteraftener, musikquiz, comedyaften og lign. Men de skal nok komme, når jeg får sat aftalerne på plads, forklarer Bjarke Hellinghus.







