Hvis der er et sted, som definerer Furesø Kommune, så er det Furesøbad. Her har de lokale badet, solet sig, spist god mad og festet siden 1919.
Furesøbad har alle dage ligget i den gamle Værløse Kommune, men siden starten har det været et Farumprojekt og i virkeligheden er det Naturstyrelsens område.
Furesøbad startede i 1919. I kølvandet på etableringen af Slangerupbanen kom der mange turister fra København til området. Farum Sogneråd ønskede derfor en badebro og søgte derfor Statsskoven om tilladelse til at anlægge en badebro ved Mølleåen. Ni år senere tog en gruppe frivillige fra Farum fat og anlagde badekabiner ved den populære badebro.
Strømmen af turister tog for alvor fart i 1930´erne. Slangerupbanen fik ligefrem et trinbræt ved Hotel Fiskebæk. At Furesøbad udviklede sig yderligere, skyldtes andre omstændigheder.
Danselærerinde Yelva Leander Friis ville etablere et badested ved Villa Sølund for enden af Sommervej i Stavnsholt. Farum Sogneråd sagde nej tak.
I 1955 gik nogle unge mennesker fra Værløse sammen med en lille roklub fra Farum og stiftede Roklubben Furesø. Klubben fik lov til at overtage bygningerne og i løbet af nogle år blev restauranten ombygget til klubhus.
Værløse og Farum Kommune trådte til.
Mudderpølen blev fyldt op, en sandstrand blev anlagt, myggeplagen forsvandt og efter aftale med Statsskovdistriktet var en større udvidelse af bygningerne i støbeskeen. Der blev gjort plads til sejlklub, bedre forhold for badegæsterne og endda gjort plads til solbadning.
De store bulldozere fik imidlertid opskræmt de lokale borgere. Danmarks Naturfrednings lokalafdeling i Farum samt Foreningen Furesøen protesterede vildt over den massive skovning i det fredede område. Sagen nåede de landsdækkende avisers sider.
Landsretssagfører Rudolf Sand indkaldte Farums borgmester Mogens Bechgaard til en samtale ved Furesøbad. Da han mødte frem, stod det klart, at det ikke var en privat samtale. Rudolf Sand medbragte en stor delegation af vrede Farumborgere.
Mogens Bechgaard gik med på kravene. Værløses borgmester Olaf Beck fastholdt dog planerne, som var aftalt med Statsskovdistriktet, og sådan blev det.
Statsskovdistriktet havde endda anlagt en vej ned til Furesøbad og en parkeringsplads. Størrelsen af parkeringspladsen blev dog reduceret ved hjælp af kampesten.
Med tiden fik Farumborgerne deres vilje. Bygningerne var ikke tidssvarende. Selv med kommunal drift gik den ikke i længden.
Det stod klart, at det blev nødvendigt at flytte Furesøbad. De gamle bygninger blev revet ned, og på stedet er der i dag en lille skov.
Det nye Furesøbad blev flyttet mod syd til den anden side af sandstranden. De nye badekabiner, kiosk, bestyrerbolig og den nyanlagte sandstrand blev taget i brug i 1974. Derefter blev der opført lokaler til søsportsklubberne samt restaurationsbygningen. I 1976 stod det splinternye Furesøbad klar til brug. Det blev markeret med en genindvielse af Furesøbad som stoppested for Baadfarten.
Furesøbad fungerede i et kvart århundrede, men ved årtusindskiftet var der atter behov for modernisering.
Farum Kommune overtog driften af stedet og finansierede renoveringen, men blot seks år senere blev de to kommuner lagt sammen.
I 2024 bliver Furesøbad atter renoveret. Ikke mindst omklædningsfaciliteterne får den store tur.
