
Dykkere er i gang med at forstærke Furesøbads yderste mole med Azobé, også kaldet jerntræ.
Af Mikkel Kjølby
15 badebroer og tre bådebroer og en motorbåd blev smadret ved Furesøbad i forbindelse med stormen den 20. oktober 2023.
Det kom fuldstændig bag på personalet, idet vinden helt uvant kom fra østlig retning og med hidtil stor kraft. Vinden pressede vandet ind i havnen og smadrede trækonstruktionerne til pindebrænde.
Nu er forsikringspengene sat i spil. Tre svenske dykkere har taget en pause fra arbejdet med den faste forbindelse over Femern og skal stormsikre Furesøbads havneanlæg.

Til det formål er det hentet træ af sorten Azobé, også kaldet Jerntræ. Det er tungt og solidt, men koster også en del.
Helt ude for enden af den yderste mole var der i forvejen stormsikring i form af en ekstra barriere i den ene halvdel længst mod syd, hvor vinden normalt kommer fra. Den nordlige del har ikke været beskyttet af en ekstra barriere. Det vil ske i de kommende uger.
– Træet bores og skrues fast til molen som en lodret væg der søger for at slå bølgerne i stykker så der sikres et roligt havnebassin (ned i søbunden og står som en barriere ud mod vandet. Det giver noget mere stabilitet slettes i parentes). Det er meget solidt træ, men også svært at arbejde med. Der skal nogle meget store skruer til, forklarer Kenneth Munk Reichardt, som forventer at arbejdet med molen afsluttes om et par uger.
Bådejerne ved Furesøbad giver hvert år et lille bidrag til Havnefonden. Her fra hentes også lidt midler. Det bliver til udbedring af andre skader på havnen.
– Stålpladerne mellem broerne kommer under stort pres og har fået nogle skader. Det vil blive udbedret i den kommende tid, siger Kenneth Munk Reichardt.
