Håndboldkvinder misser oprykning

Furesø Håndbold kvindehold må affinde sig med endnu en halvsæson i 3. division.

Furesø Håndbold havde chancen til sidst, men tabte playoffkampen til Frederiksberg.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Håndbolds kvindehold spillede søndag eftermiddag den afgørende playoffkamp om oprykning til 2. division. Hjemme i Værløsehallen blev det til et nederlag på 22-23 til Frederiksberg.
Furesø kom hurtigt bagud med tre mål og gik til pause nede med 8-11. Umiddelbart efter kom Furesø tilbage, men så tog Frederiksberg atter en føring fire mål.
Furesø arbejdede sig tilbage. Med 15 sekunder tilbage tog målvogter Julie Bergowitz en redning. Furesøs sidste angreb blev dog bremset. Furesø fik frikast med tre sekunder igen, men skuddet gik i paraderne. Frederiksberg vandt dermed med 22-23.
– Vi havde alle chancer for at spille uafgjort, men de fik stoppet os. Jeg tænker, at forlænget spilletid havde været til vores fordel, siger træner Thomas Milholt.


Furesø vandt ni kampe og spillede en uafgjort i grundspillets ti kampe, men skulle vinde over nummer 1 fra en anden pulje for at rykke op i 2. division.
– Vi ville være gerne rykket op. Ingen tvivl om det. Nu får vi en halv sæson mere i 3.division. Det er superfint for glæde og motivationen. Vi skal arbejde med nogle småting for at være klar til 2. division, vurderer Thomas Milholt.
Furesø får en bredere trup, idet Julie Lindhardt og Katrine Holm kommer tilbage.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder