Hareskov/Farums fodboldpiger i pokalfinalen

Hareskov/Farums U15-pieghold er i pokalfinalen.

Det hører bestemt ikke til hverdagsting for Hareskov IF, at deres ungdomshold spiller i finalen i DBU Sjællands Ungdomspokal. Men det er lige netop, hvad Hareskov/Farums fælles U15-hold for piger har gjort.
De skal spille pokalfinalen i Ballerup Idrætspark søndag den 26. maj klokken 10.00. Modstanderen bliver Ballerup-Skovlunde.
I pokalsemifinalen blev det til sejr på 2-1 over Albertslund IF. Begge mål blev scoret af Sara Bothmann inden pausen. Albertslund reducerede på straffespark efter lige efter pausen og Hareskov/Farum måtte kæmpe i undertal de sidste minutter pga. gule kort, men de stod godt imod og hev sejren i land.
Hareskov/Farums hold spiller i den bedste række under DBU Sjælland og vandt den første turneringskamp med 6-0 over B 1973 Herlev.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest