Hareskov kom tilbage i vindersporet

Anders Helmers mandskab tog den anden sejr i seks forsøg i Serie 1.

Oliver Weiland blev dobbelt målscorer, da Hareskov IF tog sæsonens anden sejr. Værløse tabte til et af rækkens stærkeste hold.
Af Mikkel Kjølby
Hareskov If vandt sæsonens første kamp, men så skulle der gå fem kampe, før sejr nummer to kom i land.
Lørdag eftermiddag blev det til sejr over bundproppen Albertslund BS 72.
Andreas Juul Kring bragte HIF foran efter 25 minutters spil. Oliver Weiland stod for de to næste mål efter oplæg fra Sylver Jr. Moraba og Jonas Mortensson.
Hareskov når dermed syv point, det samme som Værløse, som på hjemmebane tabte med 0-2 til Virum-Sorgenfri, der sammen med Hørsholm-Usserød er stukket af i toppen.
Kun et hold rykker ud, så for begge hold er der syv point ned til den direkte nedrykningsplads.


Farum Boldklub er med i oprykningsspillet i Sjællandsserien, men tabte for sjette gang i lige så mange forsøg og må allerede nu sande, at man bliver i Sjællandsserien. Denne gang blev det 0-2 hjemme mod Tuse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Hareskov kom tilbage i vindersporet”

  1. Der kan være 1 til 3 hold, der rykker ned, afhængig af resultaterne i Danmarksserien.

Der er lukket for kommentarer.