For tiende og foreløbigt sidste gang står Thomas Christensen-Degn bag velgørenhedsløbet Hjertetouren på Flyvestation Værløse. I 24 timer vil cykelryttere køre for at rejse midler til Hjerteforeningens arbejde.
Tilbage i 2014 døde Thomas Christensen-Degns elskede far. På årsdagen for faderens død arrangerede Thomas i 2015 den første udgave af Hjertetouren. Ved at cykle lige over 500 km. på 24 timer indsamlede Thomas et stort beløb.
– Jeg oplevede, at rigtig mange ville støtte projektet økonomisk ved at donere et beløb, som kunne videregives direkte og ubeskåret til Hjerteforeningen den 1. oktober 2015, på årsdagen for min fars død. Det blev til 104.135 kr., hvilket er langt mere, end jeg havde turdet håbe på. Det gav mig lysten til at fortsætte Hjertetouren med flere ryttere og flere penge til Hjerteforeningens gode arbejde, fortæller Thomas til Hjertetourens hjemmeside.
Igennem årene har Hjertetouren rejst over 2,1 mio. kr. til Hjerteforeningens arbejde.
Lørdag den 24. august går det løs igen på Flyvestation Værløse. De tilmeldte ryttere kører flest mulige omgange på den 5,1 kilometer lange start- og landingsbane indenfor 24 timer.
Det er fortsat muligt at støtte en rytter økonomisk eller donere på anden vis via hjemmesiden www. hjertetouren.dk
Løbet skydes i gang af løbets ambassadør, Bo Hamburger lørdag den 24. august klokken 13 ved Hangar 46 (Herculeshangaren)
Søndag klokken 12 får de dødtrætte ryttere en tiltrængt opmuntring, når Hjerteforeningens ambassadør skuespiller Jesper Asholt kører et par runder med rytterne.
Jesper Asholt står også for overrækkelse af medaljer til de seje ryttere lige efter målgangen klokken 13.
1 kommentar til “Hjertetouren rammer atter Flyvestation Værløse”
I do not even know how I ended up here, but I
thought this post was good. I do not know who you are but
definitely you are going to a famous blogger if you are not already 😉
Cheers!
Der er lukket for kommentarer.