Hvad vil der ske med naturen på Baunesletten?

Debatten om græsningsprojektet på Baunesletten har taget mange drejninger, men hvad er egentlig det faglige grundlag? Biolog Kristian Søgaard giver svarene.
Hvorfor er det egentlig nødvendigt med græssende dyr på Baunesletten?
Baunesletten – eller Den Gamle Golfbane om man vil – har i årtier fungeret som rekreativt område, men nu vil Furesø Kommune og DN Furesø inddrage området til fordel for store græssende dyr. Det har udløst en heftig debat.
Alt om Furesø har derfor bedt biolog Kristian Søgaard fra Furesø Kommune om at forklare, hvorfor det efter fageksperternes mening er en god idé med afgræsning af området.
Svaret skal findes i områdets historik. Det meste af Baunesletten har været dyrket og siden fungeret som golfbane. Gødningen fra dengang giver Baunesletten nogle udfordringer i forhold til biodiversitet.
– Næringsstofferne i gødningen fra landbrugstiden og tiden som golfbane er et problem. Der er et næringsoverskud. Det giver de kraftige planarter, som er gode til at udnytte næringen, en fordel på bekostning af urterne. Det er svært at ændre til en positiv udvikling gennem høslæt eller lignende, forklarer Kristian Søgaard.
De græssende dyr vil derimod have en langt større effekt. Vel at mærke, hvis dyrene går der hele året.
– I vinterhalvåret vil dyrene græsse området i bund. Det vil give områder med bar bund, og der vil komme lys ned til jordbunden. I områderne med bar bund er der mulighed for at nye arter blomstrer frem. Disse planter vil give fødegrundlag for flere insekter. Det giver en større biologisk mangfoldighed. I sommerhalvåret kan dyrene ikke spise i bund, og der vil være plads til at de nye planter vokser frem. Dyrene vil også være med til at sikre en større frøspredning i området, forklarer Kristian Søgaard.

Og så er der dyrenes efterladenskaber. De har også en vigtig funktion.
– Dyrenes lort er levesteder for en insekter og svampe. Det er netop disse arter, som har det svært i Danmark. Vi vender tilbage til den måde, som tingene foregik på i naturen, inden menneskene begyndte at blande sig. Dengang blev naturen afgræsset af store dyreflokke, fortæller Kristian Søgaard.
Men hvorfor i alverden er det nødvendigt at inddrage skovbrynet til projektet?
– Det er for at give noget variation til projektet. Skovene har funktion af at give skygge til dyrene på de varme sommerdage, men også læ i dårligt vejr. Dyrene vil også være med til at sikre lysninger i skovene i længere tid, og så vil der komme en mere flydende overgang mellem det åbne område og skoven, lyder det fra Kristian Søgaard.