En læser stillede et spørgsmål til Alt om Furesø. For hvem er det egentlig, som skal betale for udbedringen af alle de huller, som kommer i asfalten på kommunale veje i forbindelse med udrulningen af fjernvarme?
Af Mikkel Kjølby
Det startede på Kollekollevej, bredte sig til Skovløbervangen, Ballerupvej, en del af Fiskebækvej og nu Kirke Værløsevej.
Overalt hvor der køres med dumpere og store maskiner opstår der huller i vejene. Nu har en læser fået nok og har stillet Alt om Furesøs et spørgsmål.
-Som borger i Furesø kommune (Værløse) ser jeg dagligt, hvor ødelagte vejene efterhånden er pga. det meget arbejde med at udrulle fjernvarme. Hvem betaler for at genetablere asfalt på alle de veje? Og her mener jeg ikke bare at lappe hullerne, men at få lagt asfalten helt jævn og til at køre på igen?
Alt om Furesø sendte spørgsmålet videre til Center for By og Miljø i Furesø Kommune.
Her er svaret:
– Entreprenøren har ansvaret for at reetablere asfalten over de udgravninger de har foretaget som følge af nedlægning af fjernvarmerør. Det gør de af to omgange. Når gravearbejdet er færdigt og grus er lagt i hullet og komprimeret lægges første lag asfalt, som kaldes Gab. Denne asfalt skal dække hullet, så færdsel kan ske ovenpå og ligge i ½-1 år, indtil det underliggende grus m.m. er sunket helt på plads. Herefter kan den permanente asfalt lægges. Dette udføres og betales alt sammen af entreprenøren, lyder det i svaret fra Center for By- og Miljø.
Helt så enkelt er regnestykket nu ikke.
Entreprenøren har naturligvis regnet udgifterne til udbedring af huller ind i den totalentreprise, man har lavet med Vestforbrænding.
Vestforbrændings omsætning kommer fra salg af fjernvarme til forbrugerne, så i sidste ende lander regningen hos forbrugerne.
2 kommentarer til “Hvem betaler for hullerne i vejene efter fjernvarmearbejdet?”
FJERNVARME OG LAPPELØSNING
Vi fik i 2021 asfalteret vores private fællesvej (450m2) for ca. 200.000 kr. efter egen opsparing i fem år hos foreningens 15 husstande.
Jeg spurgte derfor 5.4.2022, som formand vores grundejerforening, Vestforbrænding (VF) om udrulning af fjernvarme hos os, vil indebære opbrydning af asfalten og nyasfaltering og hvem, der skal afholde den udgift. Per Wulff, områdechef Grøn Varmeforsyning, VF, svarer dagen efter “Vedrørende etablering af fjernvarmerør sker det typisk i vejen og Vestforbrænding står for alt arbejdet inkl. reetablering af belægning.”
Det beder jeg Per Wullf bekræfte, men han er imellemtiden blevet chef for Strategisk Energiudvikling og jeg bliver derfor henvist til VF’s Kommercielle chef.
Vestforbrændingens kundecenterchef Bonnie Rohleder skriver som svar 7.10.2025
“I forbindelse med etablering af fjernvarmeledninger retablerer Vestforbrænding belægningen på den opgravede strækning – den såkaldte gravetracé. Der er ikke afsat økonomi til fuld asfaltering af hele vejbanen, da det vil medføre en væsentlig merudgift, som vil gøre projektet økonomisk urealiserbart.
Fjernvarmeprojekter finansieres via tilslutningsbidrag og varmepriser, og budgettet er nøje afstemt med de tekniske krav og den samlede økonomi. En fuld asfaltering – uanset belægningens alder – vil kræve en betydelig merinvestering, som ikke er indeholdt i projektets rammer. Det vil i praksis betyde, at projektet ikke kan gennemføres inden for de gældende økonomiske og politiske forudsætninger.
Retableringen sker i henhold til gældende standarder og kontraktlige forpligtelser. Vi er opmærksomme på de tekniske og visuelle udfordringer, som delvis retablering kan medføre, og arbejder løbende med at sikre en fagligt forsvarlig løsning – herunder korrekt komprimering, kantforsegling og ensartet overflade.”
Det betyder følgende for os på en privat fællesvej:
DELVIS RETABLERING GIVER SVAGERE VEJ OG KORTERE LEVETID
Når man kun retablerer asfalt i den opgravede del (gravetracé), opstår en række risici og forringelser. Overgangen mellem ny og gammel asfalt skaber svage punkter, som øger nedbrydning, sætningsskader og visuelle gener. Det kan give borgerklager, dårlig komfort og højere vedligeholdelsesudgifter.
TEKNISKE RISICI
Kantrevner og vandindtrængning i overgangen mellem gammel og ny asfalt
Risiko for ujævnheder og sætninger pga. dårlig komprimering
Forskellig bæreevne og slid, som øger risiko for revner og deformationer
Dårlig vandafledning og øget risiko for isslag og pytter
VISUELLE OG FUNKTIONELLE KONSEKVENSER
Lappe-look og farveforskelle skaber et rodet indtryk
Niveauforskelle og forskellig friktion kan opleves ubehageligt eller usikkert, især for cyklister – og dem har vi mange af i alle aldre, da vores private fællesvej også fungerer som skolevej
Forringet helhedsindtryk og ringere borger-/brugeroplevelse
ØKONOMISKE OG DRIFTSMÆSSIGE KONSEKVENSER
Hyppigere reparationer og vedligeholdelse af belægningen
Dyrere totalrenovering på sigt pga. uens bundopbygning og overgangszoner
ANBEFALING
Vi anbefaler derfor overfræsning og nyt slidlag i hele vejbanen fremfor kun i gravetracéen – det sikrer bedre holdbarhed, færre klager og lavere totalomkostninger – og at vi ikke som privat fællesvej forskelsbehandles og igen skal betale for asfaltering.
Bonnie Rohleder, VF, svarer 10.10.25
“Vi skelner ikke mellem vejtyper, da vi har indgået aftale med kommunen om at tilbyde fjernvarme på ensartede vilkår og betingelser i hele området. Det betyder, at retablering sker i henhold til de standarder og krav, som kommunen har godkendt – herunder retablering af gravetracéet, ikke hele vejbanen.
Vi forstår, at delvis retablering kan give anledning til bekymring, især på private fællesveje, hvor beboerne selv har investeret i ny asfalt. Vi arbejder derfor løbende med at sikre, at retableringen udføres fagligt korrekt – med fokus på komprimering, kantforsegling og en så ensartet overflade som muligt.”
Den løsning er i sagens natur meget utilfredsstillende – også for grundejerne på en privat fællesvej og det kan i bedste fald kun opfattes som “LAPPELØSNING” at begrænse retablering af asfalten der hvor VF har fået udført gravearbejdet.
Der er tydeligvis en uvidenhed hos både Vestforbrændingen og kommunen om hvordan kørebaner retableres efter opgravning i forhold til gældende vejregler. Kommunen har i et svar til en undrende borger fortalt at man lader trafikken efterkomprimere det stabile grus i 1/2 til 1 år og derefter lægges der et nyt slidlag i selve afgravningen. Alle med vejteknisk indsigt ved at dette er utilstrækkeligt og vil med sikkerhed medføre følgeskader på belægningerne. Der skal i forbindelse med gravearbejdet sikres at gruset kan komprimeres grundigt med vibrationstromle til de foreskrevne proktorkrav. Og der må aldrig graves lodret ned fra asfaltkanten, da gruset lige under asfalten derved har mistet sin styrke. Der vil opstå sætninger i denne revne.
Jeg vil anbefale at grundejerne rejser en syns- og skønssag, hvis entreprenøren ikke udfører retableringsarbejderne forskriftsmæssigt. Trist at kommunen ikke har den nødvendige faglige indsigt til at stille de rigtige krav til entreprenøren i forbindelse med gravetilladelserne.
Der er lukket for kommentarer.