Ifølge Beredskabsstyrelsens hjemmeside er der 16.859 pladser i offentlige beskyttelses- og sikringsrum i Furesø Kommune. Man kan ikke finde oplysninger om, hvor de befinder sig. Det er der gode grunde til.
Det rumler ude i verden. Efter alle de år uden bekymringer om krig og ufred er der igen behov for oprustning og sikkerhed. Vi bliver endda opfordret til at købe forsyninger til tre dage i eget hjem.
I sidste uge spurgte en læser om, hvor man kan finde beskyttelses- eller sikringsrum i Furesø Kommune.
Ifølge Beredskabsstyrelsens hjemmeside er der 16.859 pladser i offentlige beskyttelses- eller sikringsrum i Furesø Kommune. Men man kan intet finde om, hvor de befinder sig.
Alt Om Furesø har spurgt ind til sagen. Det er Furesø Kommune, som står for beskyttelses- og sikringsrum. De findes skam, og der er styr på det.
At man ikke kan finde oplysninger om sikringsrummenes placering skyldes en generel beslutning om, at man først oplyser dette, når Forsvarsministeriet giver besked om det.
Det er der flere grunde til. Ikke mindst kan der ske ændringer, hvilket betyder, at man kunne komme til at oplyse forkerte adresser, hvis folk kunne læse det på hjemmesiden hele tiden.
Kommunikationsmæssigt er det bedre at melde det ud, når der er brug for det, så kommunikationen kan være klar og præcis.
Men altså først i det øjeblik, man vurderer, at der er en konkret militær trussel imod Danmark.
Fakta om beskyttelsesrum og sikringsrum
Beskyttelsesrum og sikringsrum er en betegnelse, der dækker alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb.
Rummene er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål, men de er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser. Skulle situationen tilsige det, kan forsvarsministeren i henhold til lov om beskyttelsesrum anmode kommuner om at klargøre offentlige beskyttelsesrum, og ministeren kan udstede regler om klargøring af sikringsrum inden for et vist tidsrum.
I fredstid kan beskyttelsesrum benyttes til andre formål. Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum.
Ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen administrerer beskyttelsesrumsområdet og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Efter en lovændring i 2016 har mange kommunalbestyrelser overdraget ansvaret for administrationen til det fælles kommunale redningsberedskab.
Kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab bestemmer, om der skal opføres private sikringsrum. Det fremgår af beskyttelsesrumsloven, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab kan stille sådanne krav. Ansvaret for sikringsrum påhviler den enkelte ejer af bygningen, og kommunerne har bl.a. en tilsynsforpligtelse i forbindelse med eventuel klargøring af rummene.
I publikationen ’Rapport om beskyttelsesrumsberedskabet – herunder udviklingen på sikringsrumsområdet’ fra 2002, som er den seneste samlede beskrivelse af området, fremgår, at der på daværende tidspunkt var ca. 4,7 mio. pladser i beskyttelsesrum i Danmark.
Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne og Vurderingsstyrelsen udarbejdet en opgørelse pr. 19. juni 2024 over pladser i beskyttelsesrum. Af opgørelsen fremgår bl.a. at der er ca. 3,4 mio. pladser i sikringsrum, som kan klargøres, hvis behovet opstår. Dertil kommer et antal pladser i offentlige beskyttelsesrum samt supplerende rum til beskyttelse, herunder underjordiske garageanlæg med videre.
Ifølge de nationale myndigheder er der ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at klargøre beskyttelsesrum i landet.
