Dorthe Stieper arbejder som mentor for forældre til børn med handicap eller psykisk sygdom. Hun forsøger at råbe politikerne op, fordi området er en tikkende bombe under kommunens økonomi.
Af Mikkel Kjølby
Hvad er tallet for børn med skolevægring i Furesø Kommune?
– Vi ved det ikke med sikkerhed. For fraværet registreres kun de første uger, derefter falder børnene ud af statistikken. De går hjemme hos deres forældre. Vi kan ikke få at vide, hvad tallene er i Furesø. Det er et mørketal. Vores børn og unge er vores fremtid. Lige nu er jeg bange for, at vi er ved at tabe rigtig, rigtig, mange børn og unge på gulvet, siger Dorthe Stieper.
Hun har i en årrække arbejdet som mentor for forældre til børn med handicap eller psykisk sygdom, men der er sket noget på området. Det vælter ind med henvendelser fra desperate forældre.
– De seneste år har jeg modtaget stadig flere og urovækkende opråb fra pårørende her i kommunen om en uværdig behandling og besparelser med fatale konsekvenser til følge Det gør mig både ked af det og indigneret, for sådan behandler man ikke vores mest udsatte borgere, siger Dorthe Stieper.
Hun undrer sig over, at netop debatten om skolevægring er et varmt emne på landsplan og i andre kommuner, men i Furesø vil politikerne ikke tale om det.
– Jeg er flov over at følge en valgkamp, hvor problemerne på det sociale og specialiserede område kun berøres af ganske få kandidater og partier, siger Dorthe Stieper og pointerer, at Socialdemokratiet i en valgannonce skriver, at de vil fortsætte med at spare på social- og sundhedsudgifterne – altså lade selvsamme borgere betale for de stigende udgifter på området. Samt at partier som Konservative og Venstre stemte sammen med Socialdemokratiet for Handleplanen i 2024. Den plan havde ifølge Dorthe Stieper fatale konsekvenser for mange borgere med handicap og psykisk sygdom, der fx blev hjemtaget fra velfungerende botilbud og sat ud i egne lejligheder med minimal støtte og indlæggelser i psykiatrien til følge.
I en meningsmåling fra Epinion er emnerne Skole og Sundhed-trivsel begge i top 3 i Furesø. Så hvorfor vil politikerne helst ikke tale om det?
I budgetforliget for 2026/27 er der afsat 100 mio. kr. over fire år til skoleområdet.
– Som det er nu visiterer Furesø Kommune kun til specialområdet en gang om året. Et år er sørme lang tid i et barns liv. Ondt i maven kan nå at udvikle sig alvorlige psykiske problemer, hvis der skal gå et år. Når børnene ikke kan være i rammerne, går de hjemme hos deres mor. Hun får så tabt arbejdsfortjeneste, det er dyrt, men det er fortsat billigere for kommunen at give tabt arbejdsfortjeneste end at placere barnet i et specialtilbud udenfor kommunen. Når de så kommer i et specialiseret tilbud, stopper tabt arbejdsfortjeneste, selvom børnene i mellemtiden er blevet så syge, at de kun kan være i tilbuddet en eller to timer et par. gange om ugen. Hvis man ikke griber ind med det rette tilbud fra start, ender børnene med at få så lavt et funktionsniveau, at det bliver meget dyrt. Det er en bombe under kommunens økonomi. De penge bliver taget fra almenområdet. De raske børn skal betale for, at andre børn får det rigtig skidt, forklarer Dorthe Stieper.
De 100 mio. kr. er netop bevilget til at sikre at normalområdet bedre kan rumme børnene. Lærerne skal have et kompetenceløft, og der skal indføres tolærerordning i et større omfang, en del af pengene er dog til et løft af faglokalerne.
Dorthe Stieper har svært ved at se, at det kan række og mener, at vi er nødt til at gå på to ben: bevare specialtilbuddene til almenområdet er klar til at rumme børn med særlige behov.
– Alle undersøgelser peger på, at jo færre børn der er i en gruppe og jo færre skift af voksne, jo bedre trivsel. Der er behov for faste rammer, og faciliteter som kan rumme hele gruppen. Vi har det modsatte. Vi har godt nok travlt, hvis 100 mio. kr. inden skolestart 2026 skal sikre mindre klasser, fast struktur, fysiske rammer og ro i klasserne, fastslår Dorthe Stieper.
