Kajakklub får helårsbådebro ved Furesøbad

Stormen Pia smadrede Kano- og Kajakklubben Nords sæsonbro. Nu får de dispensation til en helårsbro.

Den 21. oktober raserede Stormen Pia havnen ved Furesøbad. En voldsom østenvind som aldrig oplevet før slog flere af bådebroerne til pindebrænde. Kano- og Kajakklubben Nords bådebro var en af dem.
Bådebroen var en sæsonbro, som skulle tages op af vandet om vinteren. Det har været en fin løsning, idet kano- og kajak historisk set har været en sommersport. Udvikling indenfor beklædning samt de milde vintre har dog forlænget sæsonen markant.
Kano- og Kajakklubben Nord har derfor søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til opførelse af en helårsbro. Det har været i høring de sidste måneder, men nu har Furesø Kommune givet den ønskede dispensation.
Der bliver tale om bådebro med en længde på 25,5 meter og en bredde på 2,4 meter.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder