
80 deltagere i årets højskoledage fordybede sig i weekenden i klimaforandringernes konsekvenser og krav til handling.
Jesper Theilgaard satte i åbningsforedraget fredag aften fokus på historien bag og fakta om klimaforandringerne. I løbet af weekenden belyste Mickey Gjerris, Henrik Jøker Bjerre og Henrik Wivel både de mørke fakta og pegede på muligheder for håb og handling.
Lørdag eftermiddag var filmen “Don´t Look Up!” oplæg til en debat om forskellige politiske reaktioner på ubehagelige fakta, og hvordan man som individ kan navigere i dén virkelighed.
Trio Ismena afsluttede højskolen med smuk og dramatisk musik af Dvorak og Shostakowich, og satte toner på højskolens samtidige fokus på de dramatiske klimaforandringer og skaberværkets skønhed.
Højskoledagene blev organiseret af Farum Sogn og programmet planlagt af sognepræst Dorothea Glöckner og organist John Frandsen.