Gården Kulhus ved Frederiksborgvej rummer en rig kulturhistorie. Baron Eggert Løvenskjold holdt store gilder for den københavnske elite, som flygtede fra den ildelugtende hovedstad ud til den friske luft ved Furesøen. Mange digtere sværmere om baronens datter Marie som H. C. Andersen endda har skrevet et forelsket digt om.
Af Mikkel Kjølby
H.C. Andersen, Weyse, Kuhlau, Bergsøe, Kaalund, Gade var blot nogle af de landskendte kunstnere, som i 1800-tallet kastede glans over Kulhus, men også Christian den 8. og Frederik den 7. gæstede ofte Baron Løvenskjolds smukke hus ved Furesøen.
I gavlen på Kulhus står årstallet 1769. Det år nævnes Kulhus første gang, da J. W. Collan fik fæste på to parceller tilhørende Frederiksdal Hovedgård og opførte Kulhus.
I 1805 blev Kulhus overtaget af Kronen, og tildelt datidens skovrider, overførsteren for København, Jægerspris og Odsherred samt Bornholms skovdistrikter. Den tredje i rækken af overførstere/skovridere var Baron Eggert Løvenskjold, som blev udnævnt i 1829. Han var vokset op i Norge i en højadelig og velhavende familie og elskede jagt, kunst og musik. Løvenskjold gjorde sig først og fremmest bemærket som en udmærket jæger, hvilket var med til at Christian den 8. og Frederik den 7. gerne kom forbi de gode jagter på Kulhus. Baron Løvenskjold blev efter sin tid som overførster udnævnt til kammerherre og blev tildelt titlen som Kommandør af Dannebrog.
Festlige saloner trak eliten til Kulhus
Den københavnske elite valfartede ud af den stinkende by til Kulhus, hvor der var luft og natur. Christian den 8. og Frederik den 7. var flittige gæster ved jagterne. Der blev også holdt livlige saloner med deltagelse af komponister som Weyse, Kuhlau, Gade, hvilket inspirerede sønnen Herman til at blive en anerkendt komponist.
Herman Severin baron Løvenskiold fik bragende succes, da han lavede musikken til August Bournonvilles 1836-version af balletten Sylfiden for Den Kongelige Ballet i København. Efter et ophold i udlandet blev han fast leverandør til Det Kongelige Teater. Han lavede blandt andet koncertouverturen Fra Skoven ved Furesø.
Kulhus fik også besøg af digtere og kunstnere, som Gade, Kuhlau, Bergsøe, Andersen og Kaalund.
Datteren Marie var kendt for sin skønhed, men også for at være musikalsk og stemmehavende. Hun blev hyldet af mange digtere og var inspiration til en novelle af Vilhelm Bergsøe. Her skildres en kærlighedshistorie, hvor en ung frier vandrer over Åsevang til den skønne mø på Kulhus.
H. C. Andersen overnattede flere gange på Kulhus. Han fik logi i et værelse med kig til Furesøen. I maj 1842 forfattede han et digt til den skønne Marie.
H.C Andersens digt til den skønne Marie.
Hvor rosen hælder sig til huset mur
mens skyen spejler sig i Furesøen
og alt er sang fra nattergal til frøen
der, i det rige danske skov-natur
nedstiger englen fra en bedre zone
Jeg veed et hjerte der som er hans throne.
mens de høstlig gule linde
syse alvorsfuldt derom.
Midt i store skoves krands
i den høje jægerbolig
lever nøjsom de og rolig
lokket ej af Hoffets glands
med musik og kunst fortrolig
