Lørdag kan man nusse med æslerne

Lørdag den 26. april klokken 10 til 12 kan man komme ind til Carlo og Rosita og nusse med de fredelige æsler.

Æslerne Carlo og Rosita har i snart fire uger afgræsset en midlertidig fold på Byfælleden Nørreskov Park.
De blev modtaget med stor begejstring af 100 fremmødte søndag den 20. marts, og har siden knoklet – med at æde – i biodiversitetens navn. Men projektet handler om også at skabe hygge.
Formanden for NaturTalenterne, Nanna Rugh Wrangel, kalder det for social afgræsning.
I den ånd vil der lørdag den 26. april klokken 10 til 12 være åben æselfold. Man kan altså komme indenfor i folden og nusse med de venlige æsler, som er meget tamme og fredelige.
Projektet er berammet til seks uger. Det sker i et samarbejde mellem Frivilliggruppen Nørreskov Park, NaturTalenterne, DN Furesø og Furesø Kommune.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder