LUCY udgiver ny single – Hør “Født på ny” lige her

LUCY mangler kun at sælge få billetter for at spille for en udsolgt sal i Lille Vega. Pressefoto.

Drengene i det lokale band LUCY er klar med en ny single. ”Født på ny” er netop komet på gaden
Det er LUCYs fjerde singleudspil.
“Født På Ny” er en sang om festens skyggeside. Når weekend bliver til hverdag, og hverdagen bliver en flugt fra de indre dæmoner.
– Vi skriver sange om at være ung i en verden af pis og lort. Om kærlighed og hverdagsmørke. Og om at holde fast i at selvom alt går hurtigt, så får vi det hele med, fortæller forsanger Sylvester Spangenberg,
Født På Ny er skrevet af LUCY sammen med deres faste samarbejdspartner Chris Burton og produceret af Carl Altino, som har arbejdet med bl.a. Lamin, Sivas og. Bree Carter.

LUCY består af vennerne Sylvester Spangenberg (vokal), Jens Bjerre (bas), Sofus Koed Pedersen (guitar) og Bertram Thorsen (trommer). De har kendt hinanden det meste af livet og har spillet sammen i forskellige konstellationer, inden de i 2022 blev til LUCY.
Siden udgivelsen af debutsinglen “Deprimeret” fra juni 2023, “Amor” i september samt senest “Lander Et Sted” der udkom i november 2023, har LUCY fået solidt gang i deres live-setup. De har spillet i Byhaven, varmet op for Page Four på deres efterårstur, spillet udsolgt i Ideal Bar og har netop meldt få billetter til deres koncert i Lille Vega 22. Marts 2024.
– Vi begyndte at spille musik for at komme væk fra beton og folkeskoler. Vi vil bare gerne ud at spille koncerter og udgive noget musik. Det er meget naturligt for os at stå og spille musik på en scene. Det er bare musik, det er bare LUCY. Og det er et kæmpe privilegie, lyder det fra Sofus Koed Petersen.
I efteråret slog singlen “Amor” rekorden for flest uger som vinder af P3s Upcomingduellen, og singlen “Lander Et Sted” blev i december addet til P3.
Til sommer udgiver LUCY deres første EP, ligesom de vil være at finde rundt omkring i landet på sommerens festivaler.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest