Efter en del polemik omkring forslaget om indhegning af en del af Præstegårdsjorden i Farum har Gy Larsen og Jan Asmussen valgt at publicere en orienteringsskrivelse. Her forklarer de, hvorfor der endnu ikke er en plan for områdets fremtid.
Af Mikkel Kjølby
Noget af den skønneste natur i Farum ejes af Farum Sogn. Området kaldes Præstegårdsjorden og er omfattet af en fredning. Her findes skovområder langs Farum Sø og Storebjerg, der plejes naturnært. Lillebjerg er et lysåbent overdrev med store botaniske værdier, som plejes ved årlig slåning, samt to marker på samlet 18 hektar. Markerne er forpagtet af en økologisk landmand frem til sommeren 2027.
Polemikken drejer sig om de to marker. De er fredet som kulturlandskab med markdrift – med den tilføjelse i fredningsbestemmelserne, at hvis landbrugsdriften ophører, skal arealerne overgå til “permanent græs”.
Præstegårdsjordene er omfattet af en kommunal tiårig plejeplan, der udløb i 2025 og står foran en fornyelse. I den forbindelse skal Menighedsrådet tage stilling til, hvad de to marker fremadrettet skal bruges til.
Gy Larsen, formand for Farum Menighedsråd samt Jan Asmussen, Sognepræst og medlem af Menighedsrådet forklarer, at Farum Menighedsråd i beslutningsprocessen skal tage hensyn til fem forudsætninger.
1. Fredningsbestemmelserne, der som nævnt giver to mulige driftsformer: landbrug eller permanent græs.
2. Menighedsrådets ansvar for jorderne, der ikke forpligter til at vælge den økonomisk fordelagtige løsning, men kan lægge vægt på andre hensyn, for eksempel klima, biodiversitet og natur.
3. De nær-rekreative hensyn, altså den omfattende brug af området til hundeluftning, motion, oplevelse af fugle og blomster og stilhed. Særligt bør nævnes, at mange børn færdes på arealet, der er et åndehul for hele den vestlige del af Farum. Der er tale om et stykke bynært natur.
4. Menighedsrådets lokale medansvar for folkekirkens grønne omstilling, altså folkekirkens nationale ansvar for at bidrage til miljøvenlige arealanvendelser, dels fordi folkekirken er en betydelig jordejer og fordi den skal bidrage til at inspirere samfundet som helhed.
5. Forpagterens perspektiver og planer: det er endnu helt uvist, om forpagteren ønsker at forny kontrakten og hvilke driftsformer han i givet fald kunne forestille sig. Denne usikkerhed skyldes væsentligt, at de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af bl.a. Den Grønne Trepart og Gødskningsloven endnu ikke kan overskues. Det eneste, som står fast, er forpagtningens udløb i 2027.
Menighedsrådet skal lytte til en række interessenter
Gy Larsen slår fast, at der ikke er en plan.
– Hvis den nuværende landbrugsdrift ophører, har menighedsrådet en række alternativer. Hver af dem skal afvejes ud fra naturfaglige, lokale og økonomiske hensyn. Menighedsrådet befinder sig stadig i en undersøgende fase, hvor der skal lyttes både til kommunens fagkyndige, til Folkekirkens Grønne Omstilling og til de hensyn, arealets gæster gør gældende. Det drejer sig om, hvorvidt de 18 hektar skal indhegnes og afgræsses af kreaturer, eller om “permanent græs” skal etableres på anden måde. Der findes tre alternativer, som bør nævnes i en bestemt rækkefølge, idet man – hvis det skønnes – selvfølgelig over tid kan bevæge sig fra det mindre til det mere indgribende. Desuden er det muligt, at to alternativer kan afprøves sideløbende, forklarer Gy Larsen.
Her er de tre alternativer.
1. Årlig slåning af hele arealet, svarende til nuværende drift af Lillebjerg.
2. Afbrænding af arealet i det tidlige forår, svarende til andre steder i kommunen.
3. Indhegning og afgræsning med i alt 4-7 kreaturer, formentlig en af de små kvægracer. Der er ikke tale om “rewilding” idet der regnes med fx vinterfodring og læskur.
– Såvel fra naturfaglig side som fra befolkningen findes der argumenter for og imod hver af disse driftsformer. Menighedsrådet vil gerne lytte til alle disse argumenter, før der træffes en beslutning. Men først og fremmest drejer det sig om at afklare, hvorvidt den nuværende markdrift kommer til at fortsætte samt hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige alternativer vil få. Det har menighedsrådet det første halvår af 2027 til at finde ud af, lyder det fra Gy Larsen og Jan Asmussen.
