Mød Hareskov IFs nye formand – Et ægte klubmenneske

Kim Nielsen (bagerst) har senest været holdleder for Senior 1, hvor Anders Helmer (forrest) er træner for hans drenge Jonas og Mads.

Han startede til fodbold i Hareskov IF for 54 år siden. Han har spillet på ungdomshold, seniorhold, oldboyshold og veteranhold, men for nogle år siden sagde benene stop. Han fortsatte som træner og holdleder for sine drenge Mads og Jonas, men blev også bestyrelsesmedlem. I mandags blev 59 årige Kim Nielsen valgt som formand for sin hjerteklub.

Vokset sammen med klubben

– Jeg har aldrig været ude af klubben. Da jeg stoppede med at spille selv, fulgte jeg mine drenge. Det er en god måde at være sammen på, også i dag, hvor de er flyttet hjemmefra, fortæller Kim Nielsen.
Han er på en eller anden måde vokset sammen med Hareskov IF.
– Jeg har været med i bestyrelsen i 15 år og kender klubben ud og ind. Der var en konsensus om, at jeg umiddelbart var det bedste valg i forhold til den rejse, som klubben har været på og skal fortsætte videre af, fortæller Kim Nielsen.
Jakob Krarup blev valgt som næstformand, og Kasper Hoff blev valgt ind på den ledige bestyrelsespost.
Hareskov IF Fodbold har haft gevaldigt vokseværk under Jim Midjords ti år som formand. Ikke mindst i kraft af en stor opblomstring af kvinde/pigeafdeling. I dag har klubben 900 medlemmer. Det stiller nogle krav til organisationen.
– Hele bestyrelsen er med på, at vi skal ind i en udviklingsfase. Vi er blevet så store, at der er brug for flere frivillige kræfter. Det vil gøre det muligt for bestyrelsen, at tænke fokusere på den strategiske udvikling og ikke været bundet af for mange praktiske opgaver. Det arbejder vi på. Vi skal have flere udvalg med større frihed indenfor deres eget resort, forklarer Kim Nielsen.
En af opgaverne bliver at finde den rette person til at varetage rollen som træner/leder af DBU Børneklub-projektet, og så er der flere spændende tiltag i støbeskeen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Mød Hareskov IFs nye formand – Et ægte klubmenneske”

  1. Hey there, Yoᥙ’ve done a great job. I’ll definitely digg it and personally
    suggеst to my friends. I’m confident tһey’ll be benefited from this
    web ѕite.

Der er lukket for kommentarer.