Motion i skoven for hele familien

Farum Orienteringsklub arrangerer søndagsmotion den 5. januar kl. 10 til 11. Foto: Farum Orienteringsklub.

Farum Orienteringsklub har det perfekte tilbud, hvos familiens nytårsforsæt er mere motion og samvær.
Er dit nytårsforsæt motion, oplevelser sammen med familien og en tur ud i naturen.
Så kan du få alle tre ting opfyldt sammen med Farum Orienteringsklub.
Klubben arrangerer hver søndag mulighed, for at familien kan komme i skoven. Her kan man gå og løbe en tur og finde posterne ude i skoven. Farum Orienteringsklub kalder det Søndagsmotion.
Første gang er søndag d. 5. januar mellem kl. 10 og 11. Mød op i Nørreskoven ved Grillpladsen på Frederiksborgvej/Dybendalsvej.
Der vil være korte ture for børn og børnefamilier, der vil være ture for nybegyndere og længere ture for de erfarne løbere.
Det koster 20 kr. for en tur og en god oplevelse i skoven.

Skattejagt for børnene
Hele familien kan tage en tur i skoven og de mindre børn kan få en skattejagt, hvor posterne skal findes, der skal klippes et mærke i ”skattekortet” og der skal findes særlige billeder.
Den voksne og erfarne løber kan få en introduktion til orienteringsløb og en ny måde at løbe på.
Andre kan få en god gåtur i skoven samtidig med motion og brug af hjernen til at læse kortet og finde vej. En rask gåtur i naturen fremmer din sundhed og styrker din hjerne, blodet ruller bedre, dine hjerneceller udvikler sig, oplevelserne og synsindtryk giver dig en god følelse af lykke.
Brugen af natur er sundhedsfremmende.
Søndagsmotion er et tilbud til alle, der gerne vil opleve og bruge skoven.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder