Onsdag den 12. november kl. 19.30 får Furesø Musikforening fornemt besøg i Galaksen af to af landets bedste musikere, Tanja Zapolski & Toke Møldrup.
Man kan glæde sig til denne særlige koncert med pianisten Tanja Zapolski og cellisten Toke Møldrup, hvis musikalske partnerskab strækker sig over 20 år. Siden deres tidlige dage på musikkonservatoriet har Tanja og Toke udviklet et dybt musikalsk bånd og et unikt samspil. Deres langvarige venskab og fælles musikalske erfaringer afspejles i deres samarbejde på scenen. Publikum kan se frem til en koncert, hvor deres erfarne samspil kommer til udtryk gennem et repertoire fyldt
med følelsesmæssig dybde og teknisk overskud. Dette er en enestående chance for at opleve to musikere, hvis fælles fortolkning og forståelse er perfektioneret gennem årene, og som hver især tilfører deres unikke udtryk og passion til musikken.
Skulle navnet Tanja Zapolsky lyde bekendt, er det nok fordi, hun ofte har medvirket som jurymedlem i musikkonkurrencer og regelmæssigt deltaget i TV-programmer som Den klassiske Musikquiz og Piano.
I programmet denne aften indgår musik af bl.a Carl Nielsen, Percy Grainger, Dvorak og Grieg.
Læs mere på www.furemus.dk
Gæstebilletter kan købes ved indgangen.
Unge under 18 år har gratis adgang.







