Mystik om smadret bil på Paltholmvej

En Peugeot 307 har i løbet af natten til søndag torperedet autoværnet på Paltholmvej.

Nordsjællands Politi har fået kontakt til ejeren af en Peugeot 307 som natten til søndag den 19. april kørte galt på Paltholmvej.
Af Mikkel Kjølby
Hvem kørte den Peugeot 307, som natten til søndag den 19. april ramte og kilede sig ind under autoværnet på Paltholmvej?
Det spørgsmål har Nordsjællands Politi endnu ikke fået opklaret.
Kommunikationsafdelingen ved Nordsjællands Politi oplyser, at man har fået kontakt til ejeren af bilen.
-Ejeren førte ikke selv bilen, men den er ikke meldt stjålet. Ejeren låner ofte bilen ud, men ved ikke, hvem der kørte bilen på ulykkestidspunktet, lyder det fra Nordsjællands Politi, som skal tage stilling til, hvad der fremadrettet skal ske i sagen.

Den pågældende Peugeot 307 har tydeligvis ramt autoværnet med voldsom kraft. Den kilede sig endda ind under metallet.
Uheldet skete ved frakørslen med retning mod Farum Bytorv, men bilen stod i den forkerte retning. Noget kunne tyde på, at den er kommet op af den afkørslen, som leder bilisterne mod Bistrup.

Bilen holder lige ved udkørslen af afkørslen fra Hillerødmotorvejen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder