Naturen lige nu – Hold øje med isfuglen

Lige nu er der gode muligheder for at spotte en isfugl. Foto: Lars Johansen.

Af Lars Johansen
Isfuglen er en af Danmarks smukkeste fugle, og vi har her i Furesø flere ynglende par. Den kan dog være svær at finde, da den er ret sky og gerne lever diskret.
Men med det hårde vintervejr der er i øjeblikket, kan det være betydelig lettere at se og nyde den flotte fugl. Isfuglen har nemlig svært ved at finde føde når der kommer is på søerne. Man skal derfor holde et vågent øje med isfri områder, hvor den netop nu fisker, og hvis man ser et blåt lyn flyve lavt henover vandet har man fundet den.
Gode steder at holde et ekstra øje efter Isfuglen er under Fiskebækbroen, eller Å-udløbet tæt på fugletårnet ved Søndersø.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder