Nu sker det – Her er datoen for åbningen af Pasta Club

Farum Bytorv oplyser, at Pasta Club åbne den 3. august.

Det har trukket ud, men nu er Süleyman Sütcü klar til at åbne Farum Bytorvs nye sunde spisested, Pasta Calub. Det sker den 3. august.
Af Mikkel Kjølby
Tamarind flyttede fra Farum Bytorv ved årsskiftet, men lokalt blev hurtigt lejet ud.
Indretningen af det nye spisested har dog trukket ud, men nu er der kommet en dato for åbningen af Pasta Club.
Farum Bytorv skriver på sin hjemmeside, at Pasta Club åbner den 3. august.
– Vi glæder os til at byde Pasta Club velkommen, når de åbner i Farum Bytorv. Hos Pasta Club kan du se frem til lækre pastaretter, gode smagsoplevelser og et hyggeligt koncept for både store og små pastaelskere. Menuen spænder fra klassikere som spaghetti carbonara og lasagne til lettere retter med pesto. Stedet egner sig både til en hurtig frokost og en hyggelig aften med venner eller familie, skriver Farum Bytorv på hjemmesiden.

Den lokale fodboldspiller, Süleyman Sütcü, står bag Pasta Club. Han gik i gymnasiet i Lyngby og nød godt af de mange gode spisesteder med fokus på sund og nærende mad, som pastaretter og salatbowls. Det er det koncept, han nu tager med til hjembyen, Farum.
Restaurationsbranchen løber i blodet på Süleyman Sütcü. Hans far, Mucho, har drevet flere restauranter. Her i kommunen er han mest kendt for at have drevet Ristorante Mediterraneo på Ballerupvej i Værløse. Mucho er gået på pension, men er med som rådgiver.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *