Det succesfulde program fra DR med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff vender tilbage til de skrå brædder med en helt ny live-tour: ”Nul Stjerner – Det Store Rejseshow 2” – nu med endnu flere historier, erfaringer og oplevelser fra deres mange rejser.
”Nul Stjerner – Det Store Rejseshow 2” er så godt som udsolgt den 7. oktober i Galaksen, og derfor er der ekstrashow den 20. november.
Showet er en forlængelse af DR-programmet Nul Stjerner, hvor Jan og Morten i mere end 50 lande har sat sig for at finde det uperfekte, det glemte og det ufrivilligt underholdende. Publikum får denne gang et helt nyt indblik i kulissen bag programmet – og de historier, der var for mærkelige, for lange eller for pinlige til at komme med på TV.
Aftenen byder på en blanding af ærlige rejseanekdoter, upassende fotos og improviseret logik. Under mottoet “Det værste udgangspunkt rummer de største oplevelser” inviterer Jan og Morten publikum med på en rejse, hvor planlægning er overvurderet, og hvor de bedste minder ofte starter med en fejlbooking.
Nul Stjerner – Det Store Rejseshow 2 er en rejse ud i verden og ind i alt det, der opstår, når man forlader comfortzonen – fortalt af to rejsemakkere, der stadig rejser med mere nysgerrighed end fornuft.
Rejser bliver aldrig det samme igen.
Showet i Galaksen kan kombineres med aftenens simreret, leveret af Jacob & the spices.
Yderligere information og billetter kan findes på www.galaksen.dk







