Nye tal for indbrud – Furesø fortsat med i toppen

Indbrudstyvene er fortsat glade for Furesø Kommune, men antallet af indbrud af indbrud er faldet lidt siden 2024. Pressefoto.

Indbrudstyvene er fortsat glade for at besøge Furesø Kommune, men tallene for 1. til 3. kvartal viser et fald i forhold til 2024.
Af Mikkel Kjølby
Organisationen Bo trygt er klar med nye tal for indbrud i private hjem. Tallene omfatter 1. til og med 3. kvartal i 2025. De viser, at der blev registreret 132 indbrud i Furesø Kommune. Det er et fald fra 149 i samme periode i 2024, men højere end 2023, hvor tallet var nede på 109 indbrud.
Furesø er fortsat med i top i forhold til statistikken for antallet af indbrud pr. 100.000 indbyggere.
– Sammenlignet hermed ligger Dragør, Gribskov, Halsnæs, København og Bornholm væsentligt under, mens Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør og Rudersdal ligger markant højere, skriver Bo trygt i pressemeddelelsen.

Svag stigning i hovedstadsområdet
I årets tredje kvartal blev der anmeldt 3.671 indbrud i private hjem. Det betyder, at der i årets første ni måneder har været 10.106 indbrud i private hjem, hvilket er en smule flere end samme periode sidste år.
I årets tredje kvartal blev der anmeldt 3.671 indbrud i private hjem i Danmark. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med samme periode sidste år, hvor der blev anmeldt 3.503 indbrud i tredje kvartal, er der således anmeldt 5 pct. flere indbrud i år. Ser man på årets første ni måneder, er der i 2025 anmeldt 10.106 indbrud mod 9.913 indbrud i 2024 – altså 2 pct. flere i år.
Udviklingen får Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, til at opfordre til skærpet opmærksomhed, når det gælder forebyggelse af indbrud i hjemmene.
– Udviklingen i antallet af indbrud i Danmark er gået den rigtige vej i flere år, og langt færre bliver udsat for indbrud i dag end for 10 år siden. Men når det er sagt, er der stadig alt for mange, der oplever at have indbrud i deres hjem. Med udsigt til flere mørke timer i døgnet, får tyvene bedre muligheder for at operere i skjul. Men den mørke tid behøver ikke at være lig med flere indbrud, hvis bare vi forbereder os godt og hjælper hinanden i villakvartererne. Så kan vi roligt tage væk hjemmefra, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt i en pressemeddelelse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Nye tal for indbrud – Furesø fortsat med i toppen”

  1. Howdy I am so excited I found your blog, I really found you by accident, while I was browsing on Bing for something else, Regardless I am here now and would just like to say thanks for a fantastic post and a all round thrilling blog (I also love the theme/design), I don’t have time to read through it all at the moment but I have book-marked it and also included your RSS feeds, so when I have time I will be back to read more, Please do keep up the awesome job.

Der er lukket for kommentarer.