Nytåret fejres med en festlig jazzkoncert søndag d. 5. januar kl.19 i Hareskov Kirke.
Trioen Mads Hansen på tenor- og sopransaxofon, Henrik Gunde på klaver og Kaspar Vadsholt på kontrabas giver jazzkoncert i Hareskov Kirke søndag den 5. januar kl. 19.
Mads Hansen har syv udgivelser i eget navn med egne kompositioner og det seneste album ”Circles” har haft over 300.000 streams på Spotify. Han er en original komponist og saxofonist med en stor varm lyd og er denne aften ledsaget af to virtuose og professionelle musikere, der begge er kendte ansigter på den danske jazzscene og bl.a. spiller i DR Big Band.
Trioen spiller melodisk jazz skrevet af Mads Hansen samt fortolkninger af kendte sange og salmer.
Der er gratis entré.