Nytårsfesten starter i køkkenet hos Jesper og Joey

Joey Christiansen og Jesper Oldager sætter ekstra pris på at arbejde med de bedste råvarer i nytårsmenuen.

Ude i Spisehuset i Værløse Golfklub knokler man med nytårsmenuen. For kokkene Jesper og Joey gælder kun de bedste råvarer. De føler et ansvar for at sikre kunderne den bedste start på den store fest.
Indenfor alle faggrupper er der en faglig stolthed. Det er altid en fornøjelse at præstere sit bedste og arbejde med de bedste råvarer. Jesper Oldager og Joey Christiansen fra Spisehuset i Værløse Golfklub er nytårsmenuen til Take Away en mulighed for at tage alle de bedste råvarer og bruge dem i en fantastisk menu.
– Jomfruhummer, oksemørbrad og rigtig chokolade er hver for sig gode råvarer, men at kunne tage dem alle tre og bruge dem til en menu, det er noget særligt, siger Jesper Oldager.
Spisehuset havde premiere på nytårsmenuen sidste år og det var en stor succes. Der var ingen tvivl om, at det skulle gentages.
– Det er årets store fest, hvor man vil give sine gæster det allerbedste. For os er det vigtigt at leve op til den tillid. Vi laver det hele fra bunden, fordi vi vil kunne stå inde for kvaliteten. Allerede når kunderne henter maden om formiddagen kan man mærke deres glæde ved den store fest, de skal holde. Det skal vi leve op til, forklarer Jesper Oldager.

Nytårsmenuen fra Spisehuset. 350 kroner pr. kuvert.
Forret. Hummerrulle med bagte tomater og agurketern samt sauce på kernemælk og karse. Spisehusets kuvertbrød ned pisket smør.
Hovedret: Tournedos af oksemørbrad med ristede marksvampe vendt med porre og timian. Solbærglaserede rødbeder og rødvinssauce samt pommes Anna med røgsmag.
Dessert: Gateau Marcelkage med marengs, hindbærgele samt havregrynscrumble.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest