Justeringen af Furesø Kommunes toårige budget havde et markant løft. Det skal finde sted i folkeskolerne. I alt 48 mio. kr. fordelt over fire år skal understøtte, at flere trives i almenområdet.
Af Mikkel Kjølby
Formanden for Furesø Lærerkreds, Louise Brandt har i flere år gjort opmærksom på, at når der mangler midler og der hele tiden sker besparelser, er det svært at løfte opgaven om, at flere elever skal trives i Folkeskolen. Der er mange faktorer, der gælder, når man taler god skole. Der skal være fysiske gode rammer, uddannede lærere og mulighed for efter- videreuddannelse. Vi har desværre set, at området er blevet økonomisk udhulet de sidste mange år, og så bliver opgaven vanskeligere at løfte. Det bliver en ond spiral.
– At investere i vores folkeskoler er den rigtige vej at gå. Det nytter ikke noget at kun lave brandslukning. Vi er nødt til at kigge, hvordan vi kan få flere børn og lærere til at trives inden for almenområdet. Det er visionen, og den bakker Furesø Lærerkreds 100 procent op om, siger Louise Ekmann Brandt.
Viceborgmester Bettina Ugelvig (A) ser frem til, at de ekstra midler kan øge bemandingen på almenområdet.
– I Socialdemokratiet er vi meget optagede af, at der er lokale fællesskaber for børn – også i skolen. Det kræver, at vi altid arbejder med rummelighed og trygge rammer og med fokus på dannelse og læring. De midler, der prioriteres i budget 2026 og i overslagsårene, prioriteres til den fortsatte udvikling af visionen om ”at flere børn og unge trives, lærer, udvikler sig og dannes indenfor almenområdet”. Midlerne vil altså primært blive brugt til at øge bemandingen på skolerne, så der er flere ressourcer omkring børnene. Det giver mulighed for at styrke fagligheden yderligere gennem mere alsidig undervisning og samtidig skabe noget så gammeldags som ro, siger Bettina Ugelvig.
Venstre gik med i budgetforliget. Partiets nye borgmesterkandidat, Nicolai Bechfeldt, har selv børn i folkeskolen.
– Jeg ser det som et virkelig tiltrængt løft til folkeskolen. Det handler for Venstre ikke kun om at reducere presset på specialområdet, men om at give folkeskolen et reelt kvalitetsløft. Midlerne bør bruges på flere voksne i undervisningen, så lærerne har tid til både faglighed og relationsarbejde. Samtidig skal vi sikre, at børn med særlige behov får den støtte, de har brug for, når de går i skole sammen med deres klassekammerater. Og så skal vi satse på tidlig indsats, så mistrivsel opdages og håndteres hurtigt, siger Nicolai Bechfeldt.
Opgradering af faglig viden
Furesø Kommune har i mange år arbejdet med specialområdet. Der er forskellige tiltag. Et af dem er Nest-klasserne på Søndersøskolen. Her går 3-4 børn med diagnoser i en klasse sammen med 14 børn fra almenområdet. Klassen understøttes af to lærere med specialviden.
Louise Brandt ser frem til, at løftet af almenområdet også kan bidrage med mere viden til lærerne. I forliget er der også afsat nogle midler til efter- og videreuddannelse af lærerne.
– Vi er nødt til at bruge den viden, der er på området, så vi bruger midlerne rigtigt. Vi skal gøre det, der virker, og det arbejder forvaltningen, ledere og medarbejderrepræsentanter på, så vi sammen kommer godt i mål.
