Oksana flygtede fra bomberne – Nu er hun korleder i Furesø

De syngende ukrainere giver koncert i Farum Kulturhus den 20. januar.

Furesø Kunstforening glæder sig til den 20. januar. Her er der fernisering på udstillingen Lokale Kunstnere, men også en koncert med et ukrainsk kor.
Koret ”De syngende ukrainere” optræder med sange, der kredser om de klassiske emner, nemlig lykkelig og ulykkelig kærlighed.

Korlederen Oksana og pianisten Hanna har begge voldsomme historier.
Oksana boede i Kharkiv. Den 24. februar 2023 blev byen bombet, Oksana og fem andre familiemedlemmer flygtede ud af byen. I syv dage kørte de rundt i et Ukraine med benzinmangel uden at finde et sted at bo.
Oksana har en veninde, som bor i Danmark. Hun inviterede dem alle til at bo hos sig. Her boede de i en periode, men da hendes bolig var meget beskeden, måtte de flyttede ind hos en anden familie med et større hus i et års tid. Et par måneder senere blev Oksanas svigerfar dræbt i Kharkiv. Derfor fik hendes ægtefælle tilladelse til at ledsage sin gamle mor til Danmark. I dag bor de to i Farum Midtpunkt og har begge gode jobs.
Pianisten Hannas har være musiklærer hele sit liv. Datteren Yaryna var for 25 år siden au-pair i Danmark og læste samtidigt dansk og skrev en forskningsundersøgelse om de danske kvindeblade. Yaryna vendte hjem til Ukraine, men da krigen brød ud, måtte hun flygte sammen med sine to sønner. Hun vendte tilbage til Farum Midtpunkt og arbejder som tolk og pædagogmedhjælper.
Hanna ønskede at blive boende i Ukraine og passe sin klaverundervisning. Først et halvt år senere kom Hanna til Danmark, da hendes ægtefælle i mellemtiden var død.
– Jeg er stærkt religiøs, og har i mange år bedt om, at der skulle ske mig noget godt. Danmark blev det gode, som jeg bad om. Jeg trives her. En dansk familie forærede mig deres klaver, mere kan jeg ikke bede om, fortæller Hanna, som i dag er72 år og savner sit hjemland.
Furesø Kunstforening glæder sig over, at det er lykkedes at lave foyerkoncerten som optakt til ferniseringen.
– Kunstforeningen glæder sig oprigtigt til at høre koret synge om ukrainernes oplevede sorger, som vi forventer vil give en godt indblik og perspektiv før udstillingen åbnes, lyder det fra Carsten Lehrmann, formand for Furesø Kunstforening.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder