Landsholdsspiller blev smårørt over Børnehuset SIV

Repræsentanter for FC Nordsjælland overrakte checken fra Kasseløbet ti Børnehuset SIVs direktør Tine Lydolph.

Victor Nelsson var mandag eftermiddag med til at overrække Børnehuset SIV en check på 57.718 kroner fra velgørenhedsløbet Kasseløbet, men først fik en tur i det hjertevarme hus.
Af Mikkel Kjølby
Selv en stor og stærk landsholdsspiller, som har spillet foran 60.000 fanatiske tilskuere, bliver lidt rørt af mødet med Børnehuset SIV.
Repræsentanter for FC Nordsjælland kom mandag eftermiddag forbi Børnehuset SIV i Farum. Med havde de en check på 50.718 kroner. Direktør Tine Lydolph tog imod checken, som skal bruges til husets arbejde med alvorligt syge børn og deres forældre. I dag rummer Børnehuset Siv 12 alvorligt syge børn samt et enkelt barn med autisme. Til det formål er der otte ansatte.

Beløbet var lige et nøk over det normale.
– Vi havde en god dag med Kasseløbet, der var lidt flere med end normalt, siger COO i FC Nordsjælland, Kasper Sindt.
Kasseløbet har efterhånden ti år på banen. Deltagerne samler penge ind til Børnehuset SIV og Børneafdelingen ved Nordsjællands Hospital ved at løbe runder med en kasse fra hovedsponsoren DHL.
FC Nordsjælland sendte repræsentanter for alle afdelinger i klubben. Wilfred fra U13-drengeholdet, Ella fra U16-pigerne, Filippa fra U13-pigerne og så A-landsholdsspilleren Victor Nelsson.
De fik en rundvisning og information om huset arbejde. Det gjorde et stort indtryk på Victor Nelsson.
– Jeg gik rundt og blev en smule smårørt. Børnehuset gør en forskel for børn og deres forældre i en svær situation, siger Victor Nelsson.

Tine Lydolph viste rundt i huset og fortalte om arbejdet med de alvorligt syge børn.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *