I foråret 2023 blev Poul Ammentorp udnævnt til æresmedlem i Farum Sejlklub, som blot den femte gennem årene.
Paul Hansen, Ole “Spar” Sørensen, Egon Oster, Joes Thøgersen og nu også Poul Ammentorp.
Rørt og stolt over hæderen
– Jeg blev både rørt og stolt. Det glæder mig meget, at min indsats er værdsat, siger Poul Ammentorp.
Poul er egentlig fra Lyngby – nærmere bestemt Hjortekær – men da ingeniørstudierne var færdiggjort, fik han arbejde for en virksomhed i Farum. I 1973 valgte han at bo i Bavnehøj Park i Værløse. Siden flyttede han sammen med hustruen Irene til et lille rækkehus på Bavnestedet, men da familien voksede til fem, mageskiftede familien sig til et stort hus på Munkevej i 1990. Som næsten alt andet i deres liv skete husbyttet også gennem venner i Farum Sejlklub.
Sejlerinteressen opstod i 1978. En kollega havde en stor båd, men manglede gaster til en 14 dages tur Fyn Rundt. Poul og Irene sprang til.
– På den tur gik det op for mig, at det var vigtigt at lære at sejle. Så var det nærliggende at starte i Farum Sejlklub. Jeg kom på sejlerskole med hvor ildsjælen Jørgen Touborg var nyvalgt sejlerskoleleder. Jørgen var vokset op med sejlsport og havde sejlads i blodet. Han var fantastisk til at engagere medlemmerne i sejlklubben. Han ville have alle ud at sejle. Det smittede af på os. Efter to måneder var jeg selv uddannet som instruktør, fortæller Poul Ammentorp, og det at lære andre at sejle er en rigtig god metode til selv at blive bedre.
Farum Sejlklub blev stiftet i 1963 og havde de første 11 år til huse i lånte lokaler hos Roklubben Furesø i det gamle Furesøbad på den anden side af sandstranden. Faciliteterne var ikke tidssvarende og myggeplagen stor. Det ændrede sig i 1974, da Værløse og Farum Kommuner indviede det fælles søsportscenter Furesøbad. En stor “betonklods” med røde porte ud til havnen.
Farum Sejlklub storhedstid
Poul og Irene Ammentorp kom til en klub med et levende miljø og et stort kammeratskab.
-Vi kaldte det “brandstationen”. For med de røde porte ud mod søen lignede det fuldstændigt brandstationen i Ballerup. Faciliteterne var rigtig gode. Sejlklubben havde ikke behov for porten ud til vandet, så der blev bygget et masterum forneden, og så blev der lavet et dæk med klublokale som fik udsigt til søen gennem vinduer i porten, som ikke kunne åbnes. Det var klogt gjort. De andre klubber fik klublokaler med udsigt den anden vej, fortæller Poul Ammentorp.
De gode faciliteter gav bonus. Sejlsporten boomede og Farum Sejlklub havde i 1980´erne op mod 450 medlemmer.
-I klubbens storhedstid stod folk på venteliste for at lære at sejle. Sådan er det ikke i dag, konstaterer Poul Ammentorp.
Ildsjælen Jørgen Touborg var pilot i SAS og derfor bortrejst en del af tiden. Poul og Irene købte en halvpart i hans båd en Wayfarer jolle. Parret brugte det meste af deres fritid i Farum Sejlklub.
-Jørgen Touborg ville have folk ud at sejle og arrangerede weekendarrangementet “Sejl Løs”, hvor der var brovagt, så folk bare kunne sejle løs i alle klubbens både hele weekenden. Vi brugte mange timer hernede. Der var et fantastisk sammenhold, forklarer Poul Ammentorp.
Wayfareren blev deres båd
Poul og Irene blev en del af Wayfarer-afdelingen. Det er en meget alsidig jolle, som kan bruges til kapsejlads, men også til tursejlads. Klubbens medlemmer tog på fælles ture. Ofte seks til otte både med 15-16 sejlere, og deres børn I forsommeren typisk Pinsen, men med tiden, da de fik bedre tid som pensionister, også i hverdagene. Senest har afdelingen været på tur til Kragenæs på Lolland. De kører derned med båden på traileren og sejler rundt i flok med udgangspunkt fra en campingplads med feriehytter lige ved havnen.
-Det har været en stor del af vores liv. Det er en stor gruppe med et stort socialt sammenhold. Det blev en slags familie for os. Selv i vinterhalvåret er vi sammen. Vi dannede et jazzband med syv medlemmer. Vi øver i vinterhalvåret og spiller ved lejligheder, som fx. når der er sejler- eller familiefester, siger Poul Ammentorp med et stort smil.
Med årene kom Skandinavisk Wayfarer-sammenslutning til, men det blev endnu større, da en gruppe fandt sammen ved VM i Canada i 1995.
-Min familie ville med til VM i Canada, så jeg spurgte arrangørerne, om der var interesse for at starte med en tursejlads inden VM. Lige siden er der blevet afviklet International Rally rundt omkring i verden. På den måde har vi mødt mange mennesker og fået venner for livet, fortæller Poul Ammentorp.
Ildsjælen Poul tog også fat i Farum Sejlklub. Det startede med en tjans som ungdomsleder, siden blev han kapsejladsleder, formand. I dag er Poul sekretær.
Den store modernisering
I starten af det nye årtusinde tog Farums borgmester Peter Brixtofte initiativ til en modernisering af Furesøbad. Farum Kommune købte Værløse Kommunens andel og tog fat på den helt store renovering.
Farum Sejlklubs klublokale blev flyttet til hjørnet af den store bygning. Roklubben Furesø fik klublokale lige ved siden af – denne gang med udsigt til søen – og der blev lavet en flot terrasse til fælles brug. Projektet endte med at koste 42 mio. kr. – en budgetoverskridelse på 75 procent.
– Det var godt, at Peter Brixtofte var så visionær. For det blev en perle, siger Poul Ammentorp, som dog ærgrer sig, at den faste bådebro til Bådfartens anløb ikke blev udnyttet bedre til fordel for søsportsklubberne.
Moderniseringen af Furesøbad fremtidssikrede Farum Sejlklub. Klubbens medlemstal ligger stabilt. Men samfundets udvikling har gjort det vanskeligere at tiltrække nye, unge sejlere.
– De unges interesser har ændret sig, og det har betydning for alle klubber. Hvis vi vil have flere ungdomsmedlemmer, skal det være sjovt at gå til sejlads. Jeg er stor tilhænger af tomandsjoller, så de unge kan sejle sammen med en kammerat, forklarer Poul Ammentorp.
Klubbens nyeste æresmedlem har stor tro på fremtiden for Farum Sejlklub.
– Vi er stadigvæk en klub med et godt kammeratskab og et stort sammenhold. Vi er gode til at lave store stævner, senest arrangerede vi DM for Yngling både og Sjællandsmesterskab for Wayfarerjoller. Der kommer også nye, yngre medlemmer til. Det er godt, for vi gamle er ved at være grå i toppen, konstaterer Poul Ammentorp med et stort grin.
Minderne vælter nemlig ind over ham.
– Det har været en livsstil for os. Sejlads har været vores altoverskyggende fælles hobby, siger Poul Ammentorp.
Sportsligt er det også gået godt. Sammen med Irene er der vundet sølv to gange og tre gange bronze ved Danmarksmesterskabet, mens det blev til guld i 2005 med Kim Søderlund som gast.
– I dag prioriterer jeg klubarbejdet over kapsejlads. Det er vigtigere at få klubben til at hænge sammen, slutter Poul.
