Det lokale folketingsmedlem Matilde Powers (S) har stillet Transportministeriet en række spørgsmål om udvidelse af Ring 4 og skal mødes med formanden for foreningen Ring4trafik.
Af Mikkel Kjølby
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 besluttede inden jul, at den nordlige del af Ring 4 skal udvides med et ekstra spor i hver side, og samtidig sættes der støjskærme op på hele trækningen. Projektet har et anlægsbudget på 903 mio. kr.. Som en del af projektet opsættes der støjskærme på hele strækningen for i alt 251 millioner kroner.
Desuden blev det besluttet at holde muligheden åben for et ekstra spor til busfremkommelighed (BRT) på Ring 4 mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen ved at lade det indgå i det forslag til anlægslov, som nu sendes i offentlig høring. Forligskredsen skal derfor tage stilling til BRT-sporet i forbindelse med lovbehandlingen.
I Hareskovby gav den melding en del bølgeskvulp. Ikke mindst hos den nystiftede forening Ring4trafik, som harcelerede over, at de mange høringssvar ikke blev behandlet, inden forligskredsens beslutning.
Det lokale folketingsmedlem Matilde Powers (S) har været i dialog med Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen,
– Jeg er ret overbevist om, at det skal besluttes om BRT-sporet bliver en realitet eller ej, inden man går i gang med udbygningen til fire spor. Man gør det kun en gang, forklarer Matilde Powers.
Skulle det blive besluttet at udvide med yderligere et spor i hver retning til BRT-spor, vil det have konsekvenser for området.
– Det er ret tydeligt, at de fleste i Hareskovby ønsker at undgå udvidelse til med BRT-spor. Den føles for voldsomt. Det er klart mit ønske, at vi ikke skal have udvidet til seks spor, siger Matilde Powers og henviser til bekymringer om trafiksikkerhed, trafikstøj, flere ulykker og besvær med at krydse vejen for lokale cyklister og gående samt mulighed for indbrud, når de store støjskærme skygger for indsigten.
I den forbindelse har Matilde Powers en aftale med formanden for Ring4trafik om at gå en tur langs Ring 4 og få en snak om bekymringerne.
Spørgsmål og svar
Matilde Powers har stillet en række spørgsmål til Transportministeriet og har fået svar.
Hvornår er høringsperioden for lovforslaget?
Svar: Lovforslaget sendes efter planen i offentlig høring før juleferien med høringsfrist ultimo januar 2026.
Hvornår forventes det at arbejdet går i gang og står færdigt?
Svar: Det afhænger af hvilken løsning, der vælges, og hvornår en evt. anlægslov er vedtaget. Hvis det forudsættes, at anlægsloven vedtages inden sommerferien 2026, vil der umiddelbart efter kunne opstartes detailprojektering mv. For alle løsninger forventes en periode på ca. 3 år til udbud, myndighedsbehandling, detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation mv. For den rene vejudvidelse forventes ca. 3 år til anlægsarbejder og forventet åbning i år 2031. For løsningen med BRT-sidelagt eller busbaner forventes ca. 4 år til anlægsarbejder og forventet åbning i år 2032.
Fastholdes hastighedsbegrænsningen på 70 km/t?
Svar: Ja, den skiltede hastighed er forudsat bibeholdt på 70 km/t.
Fastholdes der supercykelsti på hele strækningen?
Svar: Ja, supercykelstien bibeholdes i alle løsninger. De steder, hvor vejen udvides, udvides supercykelstien samtidigt med 0,5 m.
Hvad indebærer det, at man i krydset ved Åvej forbedrer muligheden, rent signalteknisk, for lette trafikanter at passere i krydset?
Svar: Der er i dag udfordringer for særligt børn på cykel og gangbesværede i at trykke for grønt signal og nå at passere i krydset. Det forventes, at placering af trykknap for grønt signal og grøntid kan justeres for at lette passagen og gøre den mere trafiksikker.
Hvis der findes en løsning på at fremme BRT-løsningen fra IP35, hvad vil det så betyde for projektet?
Svar: Der er i MKV’en for Ring 4 nord medtaget og konsekvensvurderet to løsninger med BRT – en sidelagt BRT-løsning med eget bustracé adskilt fra den øvrige biltrafik og en løsning med busbaner i hver side af vejen. En løsning med BRT/busbane betyder først og fremmest, at den samlede vejbredde bliver større og derved har et større areal- og ekspropriationsbehov end ved en ren vejudvidelse. Arealbehovet er størst for BRT-sidelagt.
