Pragtejendom får speciel tilladelse

Søgården får mulighed for, at huse to generationer.

Søgården i Værløse kan fremover blive hjem for to generationer. Det har byrådet besluttet.
Af Mikkel Kjølby
Det bliver ikke meget smukkere og skønnere i Værløse end Søgården. Den trelængede gård er placeret lige ved naturperlen Præstesø og er forsynet med en allé fra Kirke Værløsevej.
Gården blev opført i 1890 til landbrug, men blev opkøbt af Værløse Kommune. Stort set alle andre gårde blev udmatrikuleret til byudvikling. Men ikke denne!
I 1990erne blev skønheden forøget, da Præstesø blev retableret for foden af Søgården.
Værløse Kommune brugte ejendommen til Ungeinformationen. Det var her makkerparret Torben Hansen og Bjørn Sørensen med det kommunale dyrehold som middel, ændrede livsbanen for mange unge mennesker med ondt i livet.
I forbindelse med kommunesammenlægningen var der mulighed for at flytte dyreholdet til Romneyhallen ved Hjortøgård.


Furesø Kommune solgte ejendommen i november 2008 for 10,1 mio. kr. I 2016 blev Søgården en af de dyreste ejendomme i Furesø Kommune, da den blev solgt for 17 mio. kr.
Men de 286 kvadratmeter på den 13.3000 kvadratmeter store grund var af Furesø Kommune forsynet med en deklaration om, at der kun må bo en familie. Det blev ændret på byrådsmødet den 25. marts, hvor byrådet imødekom en henvendelse fra den nuværende ejer af Søgården om, at gården skal have mulighed for at huse to generationer.
Byrådet besluttede at aflyse deklarationen, men på vilkår af, at der tinglyses en ny deklaration med vilkår om, at der ikke må indrettes bolig til andre formål, herunder enkeltværelser med fælles køkken og bad (kollegie/bofællesskab og lign.), samt at det ydre udtryk fortsat skal bevares. 

Søgårdens smukke allé er altid en fryd for øjet.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder