Region Østdanmark har indgået økonomiaftale med regeringen og tilføres 148 mio. kr. Dermed står Bus 310R fra Farum til Frederikssund samt Bus 55E fra Rødovre til Allerød til redning.
Af Mikkel Kjølby
For et par måneder siden meldte Region Østdanmark ud, at man stod til at spare 148 mio. kr. Det ville nødvendiggøre massive besparelser for over 100 mio. kr. på de sjællandske busruter.
En tredjedel af buslinjerne stod til at blive lukket. Blandt de forventede nedskæringer var lukning af Bus 310R fra Farum til Frederikssund samt Bus 55E fra Rødovre til Allerød.
Nu har regionerne indgået en ny økonomiaftale med regeringen. Region Østdanmark får tilført 148 mio. kr.
– Jeg er fortrøstningsfuld for busdriften. Der var ikke nogen, der kunne ønske sig store og massive besparelser, siger formanden for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj til DR Nyheder.
Dermed slipper Furesøborgerne for de massive besparelser på busdrifften.
Bus 55E kaldes gymnasiebussen, da den servicerer Borupgaard Amtsgymnasium samt Allerød Gymnasium. Bus 310R kører på tværs af Fingerplanen og servicerer blandt andet Farum Erhvervspark.








1 kommentar til “Regionale buslinjer står til redning”
Den servicerer vel også Marie Kruses gymnasium for elever der ikke bor i Farum
Der er lukket for kommentarer.