
For første gang siden Holger Runes tid er det danske U12-landshold klar til slutspillet om EM. Reinholdt Emil Brandt Schultz fra HVT er med.
Normalt kan de bedste danske U12-spillere ikke måle sig med de jævnaldrende fra Europa, men med jævne mellemrum kommer en årgang, som kan bide fra sig. Holger Rune og Elmer Møller vandt EM for U12-hold for 10 år siden.
For første gang siden da er et dansk hold klar til finalespillet med de otte bedste hold.
Det står klart efter gruppespillet i Bayeux i Normandiet, hvor Hareskov-Værløse Tennisklubs Reinholdt Emil Brandt Schultz var en vigtig del af den danske trio.
Danmark lagde ud med en sejr over Ungarn. Her vandt Reinholdt Emil sin double.
I semifinalen blev Holland besejret med. Her vandt Reinholdt Emil sin single efter kamp på næsten to og en halv time.
Hjemmeholdet Frankrig ventede i finalen og var for stærk til det danske hold, men med andenpladsen i hus er holdet klar til EM-slutspillet i Sunderland om to uger.
