Den liberale tænketank CEPOS er på banen med en beregning af den kommunale udligning. Den viser, at borgerne 19 kommuner – her af 17 nord for København tager det store læs. I Furesø overstiger det samlede tal 1,5 mia. kr. årligt.
Af Mikkel Kjølby
Udligningsordningen har sammen med Furesøgælden utallige gange været bragt frem som de primære årsager til Furesø Kommunes økonomiske vanskeligheder.
Nu har tænketanken CEPOS sat til på udligningsordningens konsekvenser for hver kommune.
Analysen viser, at kun i 19 kommuner bidrager skatteyderne netto til den samlede kommunale omfordeling – især Nordsjælland og hovedstadsområdet finansierer en stor del af velfærden i landets 98 kommuner.
– Det mangler i debatten, hvor meget borgerne i de her kommuner bidrager til fællesskabet. Det er i høj grad dem, der finansierer velfærden i resten af landet, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen opgør kommunernes nettobidrag via udligning, overførsler og direkte personhenførbare skatter til staten. Resultaterne viser, at 17 af de 19 nettobidragsydende kommuner ligger i hovedstadsområdet. Øverst på listen ligger Gentofte Kommune, hvor nettobidraget overstiger 180.000 kr. årligt pr. indbygger.
Efter Gentofte følger blandt andre Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg.
Furesø Kommune er også pænt med. Her bidrager hver enkelt borger med 37.685 kr. årligt til udligning. Det er siden 2011 en stigning på 47.042 kroner pr. borger. Målt i 2024-priser.
Det samlede bidrag fra Furesø Kommunes 41.000 borgere overstiger lige præcis 1,5 mia. kr. årligt.
Blandt nabokommunerne er der nettobetaling til udligningsordningen i Allerød (47.323 kr.), Gladsaxe (8.887 kr.), Hørsholm (106.904 kr.), Lyngby-Taarbæk (71.341 kr), Egedal (18.837 kr) og så Rudersdal (140.375 kr. pr. borger)
Blandt modtagerne af udligning finder man: Herlev (-17.940 kr.) og Ballerup (-18.062 kr.),
