Værløse Flyveplads blev under besættelsen til Fliegerhorst Værløse – en skydeskole for Luftwaffepiloter. Den tidligere flymekaniker Erik Görtz genbesøgte i 1994 stedet, hvor han tilbragte fire år af sit liv.
Af Mikkel Kjølby
Den 9. april 1940 var Værløse Flyveplads scene for nogle af de hårdeste kampe under det tyske angreb på Danmark. Det resulterede i total udslettelse af de danske fly på pladsen.
Dagen efter landede det første Luftwaffefly på Værløse Flyveplads, som skiftede navn til Fliegerhorst Værløse og blev til skydeskole for Luftwaffepiloter.
Vi ved heldigvis rigtig meget om, hvordan tyskerne opererede på Fliegerhorst Værløse, for i 1994 kom den tidligere flymekaniker Erik Görtz på besøg. Han blev vist rundt af Oberst B. Bundesen og Major B. V. Jensen. De spurgte naturligvis nysgerrigt ind til hans tid i Værløse. Det blev senere til et skriv i bladet Stationsorientering.
Erik Görtz ville have været pilot, men bestod ikke prøverne. I stedet fik han en rekrutuddannelse og senere en flymekanikeruddannelse i Warszawa. Han blev sendt til Værløse i starten af 1941.
Her blev han indkvarteret i Blok 3 i Lejren i Værløse på Lånshøj. Blok 1 og Blok 2 var officerne. Bygning 12 var kostforplejning, og de tyske radiopiger boede i træbarakker.
Fliegerhorst Værløse overtog Værløse Flyveplads startbane og de allerede opførte Hangar 3,4 og 5. Hangar 2 var under opførsel den 9. april og blev færdiggjort af tyskerne. Hangar 1, 6 og 7 blev bygget under krigen.
Tyskerne opførte en række røde barakbygninger, autogården og infirmeriet, men udvidede også selve flyvepladsen. Det gik udover landsbyen Bringe samt gårdene Lerbækgård og Langdyssegård. Der blev også lavet en vej fra Kirke Værløse til Bringe. Den gik øst om Fuglebækgård. I dag kan man kun finde enkelte strækninger af den, da den blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af landingsbanen til jetfly i 1952.
Erik Görtz blev dokleder i Hangar 3. Her stod jagerflyene ME 109 og FW 190. Ifølge Erik var der 2 styks FW 190 og mellem 6 og 9 ME 109 på Fliegerhorst Værløse.
Det blev Eriks opgave at installere et nyt sigtemål fra Zeiss-fabrikkerne i flyene.
Piloterne kom til Værløse for at lære at skyde efter bevægelige mål med det nye sigtemiddel, som betød, at de ikke længere behøvede at gætte afstanden til målet.
Træningen var først teoretisk, men siden praktisk. En af de store bombemaskiner HE 111 slæbte et to til tre meter stort mål 300 meter efter sig i en wire. Ude over Kattegat angreb piloterne dette mål.
Der var to af disse HE 111 og en enkelt JU 88 samt nogle JU 52-minestrygere på Fliegerhorst Værløse. De stod i Hangar 2. Ifølge Erik blev Hangar 1 brugt som våbenværksted, I Hangar 4 stod der beslaglagte danske svævefly, som Erik fik stor fornøjelse af til at dyrke sin hobby svæveflyvning. I Hangar 5 stod nogle større maskiner som ikke rigtigt blev brugt, men det var også her flyveledelsen holdt til. Derfor opførte tyskerne et kontroltårn for enden af bygningen.
Hangar 6 blev hovedværkstedet, ganske som det senere var det efter krigen for det danske luftvåben.
Ifølge Erik Görtz var livet godt i Værløse. Her boede op mod 1000 soldater og radiopiger. De havde en kro ved Søndersø, hvor en dansk kvinde, som blev kaldt ”Mutter” serverede god mad og øl. Erik havde en dansk kæreste i Bagsværd, som han senere blev gift med.
Krigslykken vendte
Tiderne blev tungere for tyskerne i Værløse.
Der var flere slemme uheld. En ME 109 kom for stejlt ind og havarerede, så piloten omkom. I 1943 kostede en ulykke i Måløv tre flyvere livet.
Efter nederlaget ved Stalingrad i 1943 begyndte der at ankomme piloter fra Østfronten. De kom for at få nerverne i ro. Flere af dem var højt dekorerede flyver-esser med ridderkors og kors i guld.
Tæt ved Bierstuben blev der oprettet en mindelund for faldne flyvere ved Østfronten.
For soldaterne på Fliegerhorst Værløse var der hård disciplin. Ledelsen tolererede ingen svinkeærinder.
To piloter deserterede ved at at flyve deres ME 109ere til Stockholm, men svenskerne returnerede såvel fly som piloter. De blev stillet for en krigsret, dømt til døden og skudt.
Tre af Eriks venner sneg sig en nat til Værløse for at drikke. De fik lidt for meget indenbords. På vejen hjem stak en soldat en hest ihjel med sin bajonet.
Morgenen efter var deres senge tomme. De fik 3,6 og 9 måneder i et straffekompagni, senere blev de sendt til fronten. De blev aldrig set igen.
Tyskerne blev mere om mere desperate. Der kom inspektører, som ledte efter mulige soldater til fronten. Erik havde en ambition om at vinde et ridderkors. Han meldte sig frivilligt til faldskærmstropperne, men blev taget til fange af englænderne.
Fliegerhorst Værløse blev samlingspunkt for fly og flygtningen fra Østfronten. Ved krigens slutning opholdt mere end 1000 soldater sig på flyvepladsen, hvor der var samlet 134 tyske fly. De blev sprængt i luften af englænderne, da man ikke ville forære Danmark flyene.
1 kommentar til “Sådan brugte tyskerne Værløse Flyveplads under besættelsen”
Meget interessant læsning om flyvestation Værløse tak for det