Alt om Furesø undersøger lokale myter. Kan det virkelig passe, at modstandsbevægelsen begik røveri mod Farums sognekontor?
Af Mikkel Kjølby
Det er en gammel legende i Farum, at modstandsbevægelsen efter aftale med kommunekasserer Børge Jensen begik et røveri mod sognekontoret på Frederiksborgvej.
Tilbage i 1944 var Farum endnu ikke blevet til en kommune. Sognerådet med sognerådsformand Johannes Jespersen stod for administrationen. Den havde man lagt lige i midten mellem Farum og Stavnsholt, på Frederiksborgvej.
I dag kalder vi stedet for Det Gamle Rådhus, men den gang var der centralskole i det meste af den trelængede gård. I længen ud mod Paltholmvej var der kommune/sognekontor. Her arbejdede seks/syv medarbejdere med at holde styr på de lige under 2000 borgeres ve og vel. Her var der opbygget en form for register over borgerne i Farum. Det var dengang det eneste folkeregister, da der først kom et centralt folkeregister i 1969.
Den tyske besættelsesmagt var ikke så massivt til stede i Farum, derfor blev området brugt til at skjule en del mennesker fra nazisterne.
Strømmen af folk som gik under jorden tog til efter den 19. september 1944, da det danske politi blev interneret. En del politifolk endte i stedet for i Farum og blev optaget i det lokale folkeregister under falske navne. Dette skete for at sognet kunne svare, hvis tyskerne ringede for at kontrollere en mistænkt person.
Tyskerne blev opmærksomme på disse registre og begyndte at beslaglægge dem flere steder i landet.
Der går to versioner af historien i Farum. Den ene at kommunekasserer Børge Jensen henvendte sig til modstandsbevægelsen for at få dem til at hente det efterhånden omfattende register med alle de falske navne. Den anden at modstandsbevægelsen henvendte sig til ham og advarede om, at de ville lave et såkaldt hold-up. I ved armene i vejret eller vi skyder i klassisk amerikansk cowboystil.
Den 8. januar 1945 skete det så. En gruppe udenbys modstandsfolk kørte til Farum og lavede røveriet – efter sigende uden skarpladte geværer og med kommunekassererens vidende, men resten af personalet var ikke informeret.
Det foregik ganske fredeligt, men ifølge den lokale legende fik modstandsfolkene et problem, da de forlod kommunekontoret. For en af deres gasgeneratorbiler ville ikke starte, så personalet på kontoret måtte hjælpe med at skubbe bilen i gang.
Er denne legende sand eller falsk?
Svaret er, at det er en sand historie, som med årene nok er blevet bedre efterhånden som den er fortalte flere og flere gange.
Furesø Museer & Arkiver har den sirligt udførte vagtværns protokol fra den 8. januar 1945.
Her står der, at sekretær Madsen klokken 9.30 anmeldte, at der havde været et Hold op på kommunekontoret. Det blev begået af fire mænd i en opelvogn med lægekors og papir for Nummerpladen. Udover folkeregistret tog de rationeringsmærker og uniformer, hvorefter de forsvandt i stærk fart i retning mod København.
Senere viste det sig, at modstandsbevægelsen havde gemt Farums folkeregister i et hus som brændte. Derfor måtte man gennemføre en folketælling i Farum lige efter 2. verdenskrig, så man igen fik styr på befolkningen gøren og laden i den lille provinsby.
