SF udvider kandidatliste med unge og gamle – mænd og kvinder

SF-Furesøs bestyrelse. En række af de ti kandidater er også medlem af bestyrelsen. Foto: SF Furesø.

SF melder klar til valgkamp med hele ti kandidater. Der er unge og gamle kandidater, men også en lige fordeling mellem mænd og kvinder.
Af Mikkel Kjølby
For ikke ret mange år siden var SFs lokalafdeling i Furesø ikke eksisterende. Partiet kom tilbage i byrådet ved valget i 2021. Nu er lokalafdelingen stor og stærk. Der er masser af mod på det.
Det afspejler sig også i den kandidatliste, som nu er indleveret til valgsekretariatet.
De fem øverste kandidater, Jan Kjældgaard, Kari Astrid Thynebjerg, Frederik Stenbakken, Henrik Tyle og Claus Jensen var allerede kendt.
Nu er yderligere fem kandidater valgt. Her er der fire kvinder i blandt.
– Vi er rigtig stolte af at kunne stille med en liste af engagerede kandidater, der alle vil bidrage til, at Furesø Kommune drives til gavn for alle borgere. Vi stiller med en mangfoldighed af kandidater, yngre og ældre samt mænd og kvinder. Det er fantastisk at vi er kommet dertil at vi både har unge og ældre, kvinder og mænd, siger Jan Kjældgaard, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for SF Furesø.
Den unge generation er repræsenteret ved Frederik Stenbakken og Caroline Fischer – henholdsvis pædagog og skolelærer.
Blandt de nye kandidater finder man også Randi Kristensen, formand for SIND Ballerup-Herlev. Susan Christensen, som arbejder inde for ældreplejen, og Marie Hansen som er pensionist. Peter Hasle er også ny kandidat. Han er Professor i arbejdsmiljø og bæredygtighed ved SDU.
– Jeg tror, at vi får tre mandater. Det skulle der være gode chancer. Det kræver, at vi kommer på gaden og er synlige, siger Jan Kjældgaard, som ser frem til et godt samarbejde med Socialdemokratiet i valgkampen.
– Jeg har respekt for borgmesterens håndværk. Det er godt gået, at man år efter år kan lave enighed om budgettet og balancere det, så alle får noget, siger Jan Kjældgaard, som er bevidst om, at man ikke uden videre får en rød borgmester.
-Jeg tror, at der skal kæmpes for det, konkluderer SFs spidskandidat.

Her er SFs endelige kandidatliste.
1. Jan Kjældgaard
2. Kari Astrid Thynebjerg
3. Frederik Emil Stenbakken
4. Henrik Tyle
5. Claus Jensen
6. Susan Christensen
7. Caroline Fischer
8. Peter Hasle
9. Marie Hansen
10. Randi Kristensen
Der er tale om en partiliste.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder