Vores udsendte reporter i naturen, Lars Johansen, skrev for et par dage siden om tranerne, som i denne tid trækker ind over landet fra deres vinterlogi i syd til deres ynglepladser i nord. Dog med det forbehold, at de sjældent gør holdt i vores område.
Og så skete det sørme. Fredag formiddag landede en stor flok.
– Når man lige har skrevet, at det er meget sjældent at se traner på jorden, landede der i dag ca. 40 traner i Ganløse Bund, og man kunne faktisk se den berømte tranedans, fortæller Lars Johansen.
Tranen er en meget stor fugl med en højde på over 1 meter et vingefang på omkring 2 meter. Fjerdragten er grålig. Den har lange ben og lang hals. Den har en rød plet på issen, og næbbet er dolkformet. Halen er pjusket og lidt strudseagtig. Tranen flyver med udstrakt hals og kan kendes på de brede vinger. Tranernes vinterkvarterer et ofte i Frankrig, Spanien og Nordafrika, og ynglepladserne er i Sverige og Norge.
Pga. de varme vintre bliver et stigende antal Traner i Danmark og yngler, med langt de fleste ynglepladser i Jylland.








1 kommentar til “Sjældenhed – Tranedans i Ganløse Bund”
Tranerne yngler bl.a i Lille Vildmose.
Der er lukket for kommentarer.