Sjællandsk mesterskab til Birk

Birk Rabjerg Olsen vandt det sjællandske mesterskab i U15 dunvægt.

For første gang siden 1970´erne har Farum Bokseklub fået en sjællandsk mester.
13-årige Birk Rabjerg Olsen brød forbandelsen med en sejr i finalen I U15 dunvægt ved mesterskaberne i Helsingør.
– Det er stort for klubben. Vi har ikke haft en sjællandsk mester i 40-50 år, siger træner Marcus Kurszewska.
Birk Rabjerg Olsen holdt hovedet koldt, selvom modstanderen udelukkende var ude på at ødelægge kampen.
De to har mødt hinanden før med en klar sejr til Birk som resultat. Denne gang havde Jacob Skovs team haft tid til at forberede sig på den dygtig tekniker fra Farum.
– Det var en rodet omgang, hvor modstanderen gør alt for at ødelægge Birks boksning. Det var dirty boksning, forklarer Marcus Kurszewska
Dommerne ved ringside var uenige. Birk fik sejren med dommerstemmerne 3-2.
– Birk er utilfreds med sin præstation, men i virkeligheden er det gode lærepenge, lyder det fra Marcus Kurszewska.
De sjællandske mesterskaber fortsætter søndag. Her skal Daniel Clifford Larsson I action. Han er direkte i finalen imod Emil Johansen fra Helsinge. En rutineret og meriteret modstander.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest